Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVAMPENE
575
I Nutiden spiller Bryozoerne dog kun en ringe Rolle sammenlignet med Fortiden, hvilket alene fremgaar af, at mange Kridt- og Kalklag for en stor Del er opbyggede af disse Smaadyr.
SVAMPENE.
Til Cølenteraterne slutter sig den lavest udviklede Gruppe indenfor de flercellede Dyr, Svampene (Spongiae). I fersk Vand lever der kun meget faa Svampe, og selv disse faa har kun en meget
begrænset Udbredelse; derimod indeholder Havet en broget Mang-
foldighed, baade i Henseende til Form og Farve. De deles efter deres »Skelet« væsentlig i Kalk-, Kisel- og Hornsvampe.
Som Eksempel paa Kalksvampene og paa en af de simplest byggede Typer kan anføres den her afbildede Form, Sycon. ciliatum. Den ligner et langstrakt, kortstilket Bæger, hvis forreste, vide Munding er omgivet af en Krans af læn-gere Kalknaale. Hele Overfladen er tæt besat med fine Kalknaale, og ved Grunden af dem bestaar den af en Slimmasse eller »Sarkode«, som danner et Net, , W.
gennem hvis mikroskopiske Masker der uafbrudt strømmer Vand ind i det Indre af Kroppen. Under æ , ge
Sarkodelaget kommer det ind i Kanaler, der er be- S | «T
klædte med Fimrehaar, som fører det videre, og ~
sluttelig strømmer det ud af den store Midtkanal og ,3
dens Aabning midt i Bægeret. Dette Vandkanalsystem med mikroskopiske Porer over hele Svampens Over- Ä flade og med en stor Udstrømningsaabning er et for
Svampene karakteristisk Bygningsforhold. Hos den her omtalte lille Svamp er Organisationen afpasset efter en eneste Udløbsaabning; den gør med andre
En Kalksvamp (Sycon ciliatum)
Ord Indtryk af at være et Enkeltvæsen eller et Individ. Men de
fleste Svampe har, som f. Eks. Vaskesvampen, mange Udløbsaabninger og er Kolonier. Der gives altsaa baade enkelte og sammensatte Svampe. Med Vandet optages Føden, der naturligvis bestaar af mikroskopiske Smaadele.
Kiselsvampene udskiller Kisel, der kan antage de smukkeste mikroskopiske Former som Naale, Ankere, Køller, Kugler, Stjerner o. s. v. De fleste Kiselsvampe danner Stokke og opholder sig paa større Dybder. Mange har herlige Farver, som hist og her giver Havbunden Udseende af at være en broget Blomsterhave. De smaa Boresvampe (V7oa) udøver en stor Virksomhed i Naturen, idet de gennemhuller alle Slags Kalkstene og bringer dem til at smuldre. Desuden »borer« de i Snegle- og Muslingeskaller; man vil saaledes vanskelig finde en Østersskal, som er skaanet for deres Paavirk-ning, der kun kan være af kemisk Art, uden Tvivl en Syreudskillelse. Til Kiselsvampene hører nogle særlig smukke Svampe fra Havets