Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

576 DYRENES LIV Dyb Venus’s Blomsterkurv (Euplectella aspergillum) og Glassvampene (Hyalonema). De fandtes først i de østasiatiske Have, men er ved Dybhavsundersøgelserne fundne bl. a. i Atlanterhavet ved Europas Kyst. Den første bestaar af et noget krummet, 30—40 Ctm. langt og 3 4 Ctm. bredt Rør, hvis Vægge danner et fint Net af Kiseltraade, og desuden er det Indre af Svampen fyldt med Kiseltraade. Glassvampene bestaar af lange Kiselnaale, der danner en Stilk, og af en ægdannet Svamp foroven. De bliver henved 1 Mm. lange. Begge disse Svampegrupper fæstes i den bløde Havbund ved Hjælp af et Traadknippe med fine Modhager. Hornsvampene (Ceratospongia) mangler i Reglen Kiselnaale og har et Stativ af Horntraade eller Netværk til Støtte for Sarkoden. Deres Skelet bestaar for den langt overvejende Del af et hornagtigt Stof, »Spongin«. Til dem hører V a ske sva m pen e, der forekommer i Mængde langs mange varme Haves Kyster, og hvorom det i »Vor Klodes Dyr« bl. a. hedder: En Vaske-svamp paa sit naturlige Voksested eller lige taget op af Vandet ser adskilligt anderledes ud, end naar den ligger paa Toiletbordet. Den er mørk, næsten sort, glat og slimet, og først naar den er tørret, æltet, banket og ofte tillige bleget, antager den sit smukke, lyse og lette Udseende. Den sidder fast paa en Sten Venus’s Blomsterkurv. eller Klippe, ofte paa Undersiden, naar denne er fri af Bunden, paa fra 4 til 200 M.s Dybde. Skønt brugelige Svampe forekommer ved de fleste klipperige eller stenede Kyster udenfor de koldere Strøg, drives der dog kun Fiskeri af nogen Betydning paa dem i Middelhavet og den meksikanske Havbugt. I Middelhavet er Svampefiskeriet fra Arilds Tid bleven drevet paa to forskellige Maader. I Adriaterhavet bruger man mest at »lystre« Svampene ved Hjælp af et 3- eller 4-grenet, paa en lang, smækker Stage fæstet Lysterjern af Form som en Neptunsfork. I det ægæiske Hav og flere andre Steder sanker man Svampe ved Hjælp af Dykkere. Den fineste og kostbareste af alle Handelssvampe er Levantiner-svampen fra det østlige Middelhav. Den er rund eller bægerformet; dens Porer er meget smaa og dens Fibre overordentlig bløde. Den