Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGFINNEFISKENE 51 neder, til Regntiden atter kalder dem tilbage til Livet. Naturligvis lød disse Meddelelser saa fantastiske, at de fleste modtog dem med Tvivl og Spot, og Seneca foreslog f. Eks., at man for Eftertiden ikke skulde drage paa Fiskefangst med en Medesnor, men med en Hakke! Labyrintflskene, der foruden i den orientalske Region ogsaa har Repræsentanter i Sydafrika, frembyder intet paafaldende i Formen, der nærmest er aborreagtig. Kun de smaa Gællespalter lader formode, at Aandedrætsorganerne maa være tilpassede til at kunne taale nogen Tids Ophold uden for Vandet, uden at Gællerne tager Skade; men denne Foranstaltning til at holde paa den i Gællehulen værende Fugtighed genfindes jo hos mange andre Fisk, f. Eks. Aalen. Undersøger vi imidlertid Hovedets Indre, vil vi foran og oven over det gællebærende Parti finde en særlig Hulhed, der udfyldes af ganske tynde, krusede og foldede Benblade, som er overtrukne af en fin Hud, hvori man ser et rigt forgrenet Blodkarnet. (Vi vælger som Type for Beskrivelsen den her afbildede Kry-befisk, hos hvilken Forholdet er stærkest udpræget). Tidligere har man antaget, at disse »Ekstragæller« med en Labyrint af Hulheder blot tjente som Vandreservoir, der holdt Gællerne fugtige under Fiskenes Ophold paa Landjorden; men der er næppe Tvivl om, at de optager Ilten direkte af Luften og altsaa maa betragtes som disse Fisk i Virkeligheden har to Slags Aandedrætsredskaber, ligesom de senere omtalte Lungefisk; — men rigtignok er deres »Lunger« af en ganske anden Oprindelse. Deres Udvikling foregaar samtidig med Dyrets Vækst; hos smaa Eksemplarer finder man kun et Par glatte Blade; men alt som Dyret vokser, dannes der nye Blade, og efterhaanden som de nye Blade tiltager i Størrelse, kruses og foldes deres Rande mere og mere. — Det er intet Under, at Labyrintfiskene i Indien hører til de foretrukne Akvariumsfisk. Deres til Dels saa mærkelige Levevis, deres Sejglivethed og desuden deres straalende Farvespil og betydelige Variationsevne bidrager hertil. Da de saa godt taaler lange Forsendelser, er de tillige indførte mange andre Steder. Ogsaa som Fødemiddel er de skattede; nogles Kød skal endda være særlig velsmagende. Deres Næring er meget forskelligartet; nogle er plante-, andre kødædende. Ubetinget interessantes! af dem alle er Krybe fisken eller »Klatre-Aborren« (Anabas scandens'), hos hvem det luftaandende Organ spiller en saa fremtrædende Rolle, at Gællernes Betydning synes rent forsvindende i Sammenligning. Holder man nogle Stykker af denne Art i et Akvarium, vil man se, at de kun i ringe Grad eller slet ikke bevæger Gællelaagene; man kan endogsaa tilbinde Krybefiskens Aandedrætsorganer. en Slags Lunger, saaledes at