Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGF1NNEFISKENE 55 Vandhaar, Konferver, til Luftblærereden, der danner en paa Vandet flydende Klokke eller Kuppel, som Hannen ligeledes bevogter. Ogsaa en anden Labyrintflsk vil maaske i en ikke fjern Fremtid være en velset Gæst i Europa — rigtignok paa en anden Vis og af andre Grunde — nemlig den store indiskkinesiske G ura mi (Osphro-nemus olfax), en høj, sammentrykt Fisk, der bliver en Meter lang og kan opnaa over 10 Kilos Vægt. I sin Hjemstavn anses den for den mest velsmagende af de der levende Fisk; nogle paastaar, at den overhovedet, naar den tages i rent Vand, er den bedste af alle kendte Fisk, saavel i de ferske Vande som i Havet. Hollænderne paa Java holder den i Bassiner, hvis Vand dagligt fornyes; og da den er saa godt som altædende, er den let at stille tilfreds. Til Akklimatisering i andre Lande egner den sig fortræffelig paa Grund af sin store Sejglivethed; og den er da ogsaa allerede indført ikke blot jtil det indiske Fastland, men selv til saa fjerne Steder som Mauritius, Cayenne og Australien. Ved først at akklimatisere den i Sydeuropa og derfra gradvis føre den videre nord paa, mener man, at det ikke vilde være umuligt, at vi engang kunde faa »Gurami-damme«, ligesom vi har Karpedamme. — Dens Slægtninge, hvoraf ingen naar dens Størrelse, er bekendte for Stridbarhed; men i den Henseende overgaas de dog vistnok af den følgende Fisk. At der gives »Kamphaner«, som forlyster Hoben, ved alle; men at der ogsaa eksisterer en Kampfisk, hvis stridbare Natur giver Anledning til Opførelse af Kampskuespil, er kun de færreste bekendt. I Bagindien lever imidlertid en saadan Fisk (Betta pugnax), og til hvor stor Folkeforlystelse den tjener for de Indfødte, fremgaar af følgende Skildring af Cantor: Naar Fisken er i Ro, er den mørk-farvet; men saa snart to sættes sammen, eller den blot ser sit Billede i et Spejl, bliver det lille Dyr ude af sig selv af Ophidselse. Finnerne stritter, hele Legemet straaler i pragtfulde metalliske Farver, og Gællelaagene rejser sig som en sort Krave, der giver Dyret et barokt Ydre. I denne Skikkelse farer det gentagende løs paa sin virkelige eller indbildte Modstander. Saa snart man imidlertid hindrer det i at se denne, bliver det straks igen roligt. Siameserne er lige saa ivrigt optagne af disse Fiskekampe som Malayerne af deres Hanekampe og vædder store Summer paa deres Udfald, ja »sætter ofte store egen Person og Liv ind derpaa« (1). Tilladelsen til at lade Fiskekampe opføre bliver bortforpagtet og indbringer aarlig Kongen af Siam store Indtægter. De til Kampene anvendte Eksemplarer tilhører en dertil særlig opdrættet Varietet, som holdes i Glaskummer og fodres med Moskitolarver. * * * Med den sidstnævnte Repræsentant for Labyrintfiskenes Familie forlader vi denne for at skildre de ikke mindre mærkelige Slangehoveder (Ophiocephalidæ), hvoraf man kender lidt over 30 Arter,