Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGFINNEFISKENE 67 føres til et skyggefuldt Sted, hvor de skæres i Stykker, hvorved man faar Stykker, som gælder for at være af meget ulige Beskaffenhed. Næsten paa ethvert Sted og i enhver forskellig Dybde, hvor man prøver med Kniven, træffer man paa forskelligartet Kød; paa et Sted ligner det Kalvekød, paa et andet Svinekød. Hver Slags behandles paa sin Maade. Bugen er mest anset, og den afgiver ogsaa et kosteligt, saftigt og velsmagende Stykke, der koster dobbelt saa meget som det, der ellers anses for det bedste. Kødet spises kogt, stegt, røget eller saltet, og der koges en ypperlig Suppe derpaa. B o nit e n (T. pelamys'), en anden Art af Thunflsk, er godt kendt af alle Søfarende, som har gennempløjet Atlanterhavet. Den ligner den foregaaende i Form, men er meget mindre, nemlig kun omtrent 80 Ctm. lang. Ryg og Sider spiller fra Staalblaat over i Grønt og Rødt; Bugen er sølvskinnende med brune Striber, fire langs hver Side, lige fra Struben til Halefinnen. Farvernes Glans og Fiskens Skønhed skal overgaa enhver Beskrivelse. — Boniten er en af Atlanterhavets almindeligste Fisk. Den følger, sammen med Thunflsken, ofte i lang Tid efter Skibet og i regelmæssig ordnede Flokke. Den gør sig især bemærket som en af Flyvefiskenes ivrigste Forfølgere; for øvrigt æder den ogsaa andre Fisk, Blæksprutter, Skaldyr, ja endog Plantestoffer. Dens Smag for Flyvefisk forstaar Matroserne at benytte sig af, idet de stikker Fjer ind i en lille Fisk eller i et med Glanspapir overtrukket lille Stykke Kork for at give det Lighed med en Flyvefisk og hænger det i en Snøre ud over Vandet. Medens Skibet sejler rask afsted, springer Boniten meterhøjt op efter Lokkemaden og fanges derved i Almindelighed sikkert. Kødet skal for Resten være tørt og ingenlunde smage godt; undertiden har det endog, — ligesom det kan være Tilfældet med Thunfiske-kød, •— giftige Egenskaber. Endnu en tredie Art Thunfisk fanges i Atlanterhavet og Middelhavet, især ved den franske Kyst, nemlig den saakaldte Germon, Søfolkenes »Albicore« (T. alalonga). Den ligner de andre, men udmærker sig ved de lange, segldannede Brystfinner. I den biskaji-ske Bugt fanges aarlig 30—40,000 Stkr. Lods fisken (Naucraies ductor) hører til en paa Arter fattig Slægt, Piloterne. Den er langstrakt og har i Stedet for første Rygfinne nogle faa fri Pigge; langs Siderne af Halen har den en Køl. Ligesom de andre Makrelflsk er den meget smuk. Grundfarven er blaalig sølvgraa, og rundt om Kroppen har den fem brede, mørkeblås Baand. Længden udgør 20—30 Gtm. »Jeg har altid,« siger Commerson, »anset Fortællingen om Hajernes Lods for en Fabel, men nu har jeg med egne Øjne overtydet mig om Sandheden deraf. At Lodsfisken æder de Smuler, som Hajen lader falde, det kan man forstaa; derimod er det ufatteligt, at Hajen ikke æder sin Ledsager, som stadig svømmer rundt om