Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGFINNEFISKENE 75 Pengestykke til Skatten i dens Mund. St. Peters Fisken opnaar en Længde af over 1 M. og en Vægt af 15—20 Kilo. Den har hjemme i Middelhavet og i en Del af det atlantiske Hav. Ved England fanges den ofte, undertiden i Smaaflokke, og den er taget ved Bergen, i Kristianiafjorden og ved Bohuslen. Glans fiske (Lampris') kaldes en Slægt med en meget høj, oval, sammentrykt Krop. Rygftnnen er stærkt forlænget fortil og segldannet. De tynde Skæl falder let af. Kongefisken, norsk: Laksestorjen (L. gattatus') er en nordisk Fisk, hvis Ryg er mørk violet, Siderne sølvfarvede med violet Skær; Kroppen er ligesom bestrøet med ovale Pletter af Perlemors-farve. Gællelaagene har en meget stærk Metalglans, Øjets Hornhud er guldfarvet, Finnerne smukt zinnoberrøde. I Farveglans nærmer den sig altsaa de tropiske Pragtflsk. Den opnaar en Længde af over 1 M. og en Vægt af over 50 Kilo. Kødet er rødt og endnu federe end Laksens. Ved Danmarks Kyster er den fanget flere Gange baade i Kattegat, ved Øresund og i Isefjorden. Ligeledes er den fanget ved Færøerne, ved Islands Kyst og langs hele den norske Kyst. :j: * * De mærkelige Baandfisk skildres af W. Dreyer saaledes: »Vi er nu naaet til en Gruppe, hvis Medlemmer alle har samme paafaldende baanddannede Legemsform, som maa være udviklet under Tilpasning til særlige Livsbetingelser. Desværre er disse ganske ubekendte, thi Fiskene af denne Gruppe har alle hjemme paa store Dybder, hvor det er umuligt at følge deres Færd, og det er værd at lægge Mærke til, at vi endnu kun kender dem, der dog gennem-gaaende er store Dyr, fra ilanddrevne eller i Overfladen drivende Stykker, medens næppe et eneste Eksemplar er taget med Skrabe eller Net under de mange Dybhavsundersøgelser, og det skønt i alt Fald et Par af Arterne har hjemme i det bedst gennemsøgte Om-raade, den nordlige Del af Atlanterhavet. Naar de kommer op til Overfladen, er deres Væv saa løse og lidet sammenhængende og deres svagt forbenede Skelet saa skørt, at det er næsten umuligt blot at løfte dem hele og ubeskadigede op i en Baad. I de Dyb, hvor de hører hjemme, og under det tilvante Tryk er de sikkert ganske anderledes Karle end ved Overfladen, og der er Grund til at tro, at de der er kraftige, hurtige og udholdende Svømmere. Paa alle det nordlige Europas Atlanterhavskyster har man fra Tid til anden fundet kastet, død eller døende, en stor, meget stærkt sammentrykt, høj og tynd, men ikke særdeles langstrakt Fisk, Vaag-mæren (Trachypterus arcticus), som endog er strandet 3 Gange ved Skagen. Den bliver indtil 3 M. lang og er kendelig ved sin lille, udstrækkelige Mund, som kun rummer faa, men ret store Tænder, sin lange Rygfinne, som gaar fra Nakke til Halespids, sin lille, vifteformede Halefinne, der er stillet næsten lodret til Vejrs og altsaa i