Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 590
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PI GFINNEFIS KENE
81
lem Arm og Luffe end med Finner, og hvis Mage vi kun træffer hos Havtasken og hos andre Tudsefisk. — Dyndspringerne er en i Troperne vidt udbredt Slægt, der kun mangler helt paa den vestlige Halvkugle. Deres Føde -— Krebs, Skaldyr, Orme, nu og da et tilfældigt Insekt ■— søger de mere paa Landjorden end i Vandet, og som Jagtterritorium vælger de især Lagunernes og Flodmundingernes lave Bredder, i hvis Dynd og Pytter, ladte tilbage, da Vandet faldt, der er nok for dem at faa fat i. Naar Sulten er stillet, nyder de her Livet i et behageligt Laden Fem være lige eller i lystig tumlende Tagfat mellem Mangrovens Rødder. Deres ubetydelige Gællespalter, der kun danner et Par ganske smaa Aab-ninger, tillader dem at føre dette amfibialske Liv; dog gaar de vistnok næppe op paa Steder, der altid er hævede over Vandstanden. Det er et pudsigt Syn at iagttage deres Færden, naar de, i Smaa-llokke paa et Dusin Stykker, har taget Landlov. Efter egne Iagttagelser fra Irawadis store Floddelta skildrer Day dem omtrent saaledes: Paa Afstand ligner de store Haletudser, der ligger og betragter alt, hvad der passerer forbi dem og nu og da snapper efter en Flue eller et andet Insekt. Skræmmes de pludselig, farer de op og sætter i stødvise Spring af Sted enten ind ad Land til mellem Træerne eller ud i Vandet, hoppende ligesom en Smutsten. De klatrer op i Træer og store Græstuer ved at holde sig fast med Brystfinnerne, ganske som om disse var Arme, og nu og da støtter de sig paa dem paa samme Maade, som naar man sætter sine Albuer paa Bordet, løfter da Hovedet op og nyder Udsigten fra dette høje Stade. Forstyrrer man dem heri, lader de sig plumpe ned, skjuler sig ved at bore sig dybt ned i Mudderet eller farer hurtigt med Spring, der to—tre Gange overgaar Fiskens egen Længde, ud i Vandet, hvori de endnu et Stykke bevæger sig med stødvise Sæt. Dybt Vand gaar de næppe godvillig ud i; i hvert Tilfælde meddeles det om visse Arter Dyndspringere, at de er i den Grad nøje knyttede til Mudderet og de lave Bredder, at de hurtigt drukner, naar man sætter dem i et Kar med dybt Vand.
— — — Fisk, der klatrer i Træerne og dør i Vand — mere kan man ikke forlange i Retning af det vidunderlige.
* * *
Skivefiskene (Discobo li), hvis Bugfinner er sammenvoksede til en Skive, stemmer i mange Hensender overens med Kutlingefiskene og holder sig ligesom disse til klippefulde og stenede Kyster, hvor de suger sig fast ved Bugskiven. Flere af dem viser en lignende Omhu for Ynglen som Kutlingerne.
Havpadderne (Cyclopterus) er plumpe, sælsomt dannede Fisk med en stor Bugskive. Deres bløde og slimede Krop er mere eller mindre bedækket med tilspidsede Benkmider i Stedet for med almindelige Skæl. Mest bekendt af dem er den almindelige Hav-Brehm Dyrenes Liv. III. ®