86
DYRENES LIV
Brystfinnerne. Huden er uden Skæl; hist og her har den frit-hængende Lapper.
Havtasken har altid vakt Opmærksomhed og Forbauselse ved sit lige saa hæslige som paafaldende Udseende. Det overordentlig store, brede og flade Hoved og den forholdsvis meget lille og tilspidsede Bagkrop giver den en vis Lighed med en kæmpemæssig Haletudse. At denne Lighed har paatrængt sig de tidligste Iagttagere, ses ogsaa af dens Navn i forskellige Sprog. Med Formen harmonerer den skidne, mørke Farve, der paa Ryggen som oftest er graagul eller brunlig, undertiden dog ogsaa blaalig; Bugen er hvid. Havtasketi bliver i det højeste 2 M. lang. Den har hjemme
langs hele den europæiske Kyst, men er især almindelig i Middelhavet og i Atlanterhavet, helt op til Island og Finmarken. I danske Farvande forekommer den fortrinsvis i Vesterhavet og i det nordlige Kattegat; dog gaar den ogsaa helt ind i Østersøen. Den opholder sig som oftest paa Dyndbund, hvor den roder sig ned for at lure paa Bytte; naar der da nærmer sig en Fisk, bevæger den sine Føletraade og hidlokker derved Byttet, farer løs paa det og begraver det i sit uhyre Gab. Selv efter at være fanget i Garn kaster den sig graadig over sine Medfanger og sluger dem. I slige Tilfælde skaaner Fiskeren den ikke, men skærer den op og tager de af den slugte Fisk ud igen; ellers slipper Fiskeren den gærne fri, dels