Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

PIGFINNEFISKENE 85 eller plukker det løs fra Klippesiderne. Den lever nemlig fortrinsvis af Krebsdyr og Muslinger, hvis Skaller den knuser med sine frygtelige Tænder. Om Vinteren søger den ud paa større Dybde, og i Maj eller Juni nsérmer den sig fladere Kyster for at lege. Nogle Maaneder efter kan man temmelig almindelig træffe de grønlige Unger imellem Tangen. Det er ikke saa meget det mægtige Tandsæt, Søulven har at takke for sit Navn, som det Raseri, den viser i Fare. Naar den fanges, slaar den om sig i Garnene, søger at sønderrive dem og bider efter alt, hvad der kommer den nær. Fiskerne vogter sig vel for at gribe den med Haanden, men dræber den, saa snart den kommer i Baadeu; den vilde ellers længe, endog i flere Timer, holde sig i Live og snappe omkring sig. Dens Kød skal være ganske velsmagende, men spises ikke meget. De armfinnede Fisk eller Tudsefiskene (Pediculati) udgør en ejendommelig Familie, som iblandt sine forskellige Arter tæller de hæsligste af alle Fisk. De har Navn af, at Brystfinnerne sidder ligesom paa Arme, dannede af Haandrodens Forlængelse. Hovedet er meget stort, og Bugflnnerne sidder foran Brystfinnerne. Paa Hovedet findes der sælsomme Forlængelser, der bruges til at hidlokke andre Fisk. Huden er i Reglen uden Skæl, hos enkelte Slægter dog besat med Knuder eller Torne. Gabet er overordentlig stort. Familien har fortrinsvis hjemme imellem Vendekredsene og udfolder her ret sine mangfoldige Former. Paddefiskene (Batrachus) er forholdsvis veldannede Medlemmer af de Armflnnedes Familie. Hovedet er stort og fladtrykt, Munden stærkt spaltet, Gællelaaget besat med Torne og Randen af Underkæben med en Række af Føletraade. Af de to Rygfinner er den første meget lav og bestaar kun af to eller tre Pigstraaler; den anden Rygflnne og Gatflnnen er derimod lange. Bugflnnerne sidder foran Brystfinnerne. Skællene er enten meget smaa og tynde, eller ogsaa mangler de aldeles. Grynteren (B. grunniens) bliver ca. 30 Gtm. lang og er brun paa Hovedet og Ryggen og hvid og brunspraglet paa Siderne. Denne Fisk synes ikke at mangle noget Sted i det indiske Hav, og i enkelte Farvande er den endog temmelig talrig. Den har faaet Navn af, at den, naar den angriber, udstøder en ejendommelig gryntende Lyd. Kødet er fedt og skal være velsmagende. Den almindelige Havtaske (Lophius piscatorius') eller Bredfl aben har et overordentlig stort, bredt, fladt og pigget Hoved, hvis Gab er dybt spaltet og væbnet med mange skarpe, indadbøjede, bevægelige Tænder. Den forreste Rygfinne bestaar kun af seks adskilte, traaddannede Straaler, af hvilke de tre forreste er rykkede langt frem paa Hovedets Pandeflade. Bugflnnerne sidder foran