ForsideBøgerDyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Dyrenes Liv: III Fisk Og Hvirvelløse Dyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 590

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 604 Forrige Næste
84 DYRENES LIV Den er blegbrun eller grøngul med mørke Pletter og Baand paa Ryg og Sider, hvorimod Bugen er ensfarvet lys eller gullig. Aale-kvabben er almindelig i de nordiske Have, især i Nord- og Østersøens Bugter og Fjorde. Den opholder sig nær ved Kysterne, paa Bunden imellem Tang og under Stene. Dens Føde bestaar for største Delen af unge Blaamuslinger, men den tager dog ogsaa alle Slags smaa Havdyr. Aalekvabben føder levende Unger, hvad man hidtil kun har bemærket hos faa af Benfiskene. Hunnens Rognsæk tjener ikke alene til Æggenes Opbevaring, men tilige til disses Udklækning. Ved at aabne Hunner af Aalekvabben til forskellige Tider vil man stundom finde blot et Antal gule Æg i Rognsækken, til andre Tider derimod baade Æg og levende Unger. Æggene er ikke alle af lige Størrelse hos det samme Individ. I September Maaned plejer man allerede at finde Hunnerne med noget opsvulmet Bug, men Ungerne udvikler sig efterhaanden i de følgende tre Maaneder og fødes først i December og i Januar. Det Antal Unger, Aalekvabbe. som fødes, er temmelig forkelligt efter Moderens Størrelse: hos nogle findes næppe et halvt Hundrede, hos andre har man endog talt over 300 levende Unger. Længden af Ungerne, inden de fødes, er omtr. 4 Ctm. Skønt Aalekvabbens Kød slet ikke er ubehageligt, men snarere fint og fedt, er denne Fisk dog uden Betydning for Fiskeriet, undtagen som Agn. Dens Knogler er grønne som Hornfiskens. Søulvslægten (Anarrhichas) overgaar sine Slægtninge i Størrelse og i Henseende til Mundens Bevæbning med stærke Tænder. Disse er dels vældige Kegletænder, som sidder i Kæberne, og dels stærke Knusetænder, som sidder paa Ganebenene og paa Plovskærbenet. Kroppen er lang og sammentrykt, og Hovedet har en kort og but Snude. — Søulven eller Havkatten (A. lapus') skal kunne blive over 1 M. lang og har et temmelig modbydeligt og afskrækkende Udseende, hvilket især hidrører fra mørke, urene Farver, den stærke Slimafsondring, de store, overmaade stærkt iøjnefaldende Tænder og den hængende Bug. Søulven findes jævnlig ved Kattegatskysterne og gaar endog stundom ind i Østersøen. Omkring Norge og Island er den almindelig og ligeledes ved de grønlandske Kyster. Som alle Slimfisk holder den sig til Havbunden, især til Klippebund, hvor den i Revnerne lurer paa Bytte