Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitalrenten og dens Aarsag.
93
Havde Jakob nu ikke laant Høvlen ud, kunde han have
brugt den i 290 Dage; da vilde den have været opslidt, og han
vilde have været nødt til at bruge de resterende 10 Arbejdsdage
til at lave sig en ny. Havde Vilhelm ikke laant Høvlen, saa
vilde han have brugt 10 Dage til at lave sig en Høvl, og denne
kunde han saa have benyttet de øvrige 290 Dage. Antager vi
nu, at en Planke repræsenterer Udbyttet af en Dags Arbejde,
saa vilde ved Aarets Ende, dersom der ikke havde fundet noget
Laan Sted, begge Parter have staaet saaledes, som de begyndte:
Jakob med en Høvl og Vilhelm uden nogen, og begge med 290
Planker som Resultat af Aarets Arbejde. Havde Laanet fundet
Sted uden Rentebetaling (som af Vilhelm først foreslaaet), vilde
Sagerne have stillet sig ligesaadan: Høvlens Tilbagelevering vilde
have sat begge i den samme Stilling ved Aarets Ende, som om
der intet Laan havde fundet Sted: Den ene vilde ikke have
vundet noget paa den andens Bekostning.
Men naar der foruden den tilbageleverede Høvl ogsaa gives
en Planke, vil Jakob ved Aarets Udgang være bedre stillet, og
Vilhelm daarligere, end om der ikke var sket noget Laan. Jakob
vil da have 291 Planker og en ny Høvl og Vilhelm 289 Planker
og ingen Høvl. Dersom nu Vilhelm vedbliver at laane Planken
saa vel som Høvlen paa de samme Vilkaar som før, er det saa
ikke tydeligt, at hans Indtægt lidt efter lidt vil aftage, Jakobs
derimod tiltage, indtil den Tid kommer, da Jakob som Resul-
tatet af det oprindelige Høvl-Udlaan faar hele Vilhelms Arbejds-
udbytte — d. v. s. Vilhelm vil praktisk talt være hans Slave.
Kan da Renten være noget naturligt og rimeligt? Det an-
førte Eksempel fører intet Bevis derfor. At Bastiats Eksempel
kan svnes overbevisende, beror derpaa, at man med Udlaanet
af Høvlen forbinder en Tanke om Overdragelse af den større
Produktionskraft, som Arbejdet faar ved Brug af Høvl. Men
dette vilde kun være Tilfældet, hvis Forfærdigelsen og Brugen
af Høvle var en Hemmelighed eller Patentret, men saa er vi
inde paa Monopolets Omraade, ikke Kapitalens. Hvad Jakob
laante Vilhelm, var ikke det Fortrin at anvende sit Arbejde paa
en virksommere Maade, men simpelthen Frugten af ti Dages
Arbejde. Var «den i Redskabet boende Kraft til at forøge Ar-
bejdets Produtivitet» Aarsagen til Renten, da vilde Rentefoden
stige med Opfindelsernes Fremskridt. Men det er ikke Tilfældet.
Jeg er da ogsaa tilbøjelig til at tro, at dersom al Formue