Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
Kapitalrenten og dens Aarsag. 93 Havde Jakob nu ikke laant Høvlen ud, kunde han have brugt den i 290 Dage; da vilde den have været opslidt, og han vilde have været nødt til at bruge de resterende 10 Arbejdsdage til at lave sig en ny. Havde Vilhelm ikke laant Høvlen, saa vilde han have brugt 10 Dage til at lave sig en Høvl, og denne kunde han saa have benyttet de øvrige 290 Dage. Antager vi nu, at en Planke repræsenterer Udbyttet af en Dags Arbejde, saa vilde ved Aarets Ende, dersom der ikke havde fundet noget Laan Sted, begge Parter have staaet saaledes, som de begyndte: Jakob med en Høvl og Vilhelm uden nogen, og begge med 290 Planker som Resultat af Aarets Arbejde. Havde Laanet fundet Sted uden Rentebetaling (som af Vilhelm først foreslaaet), vilde Sagerne have stillet sig ligesaadan: Høvlens Tilbagelevering vilde have sat begge i den samme Stilling ved Aarets Ende, som om der intet Laan havde fundet Sted: Den ene vilde ikke have vundet noget paa den andens Bekostning. Men naar der foruden den tilbageleverede Høvl ogsaa gives en Planke, vil Jakob ved Aarets Udgang være bedre stillet, og Vilhelm daarligere, end om der ikke var sket noget Laan. Jakob vil da have 291 Planker og en ny Høvl og Vilhelm 289 Planker og ingen Høvl. Dersom nu Vilhelm vedbliver at laane Planken saa vel som Høvlen paa de samme Vilkaar som før, er det saa ikke tydeligt, at hans Indtægt lidt efter lidt vil aftage, Jakobs derimod tiltage, indtil den Tid kommer, da Jakob som Resul- tatet af det oprindelige Høvl-Udlaan faar hele Vilhelms Arbejds- udbytte — d. v. s. Vilhelm vil praktisk talt være hans Slave. Kan da Renten være noget naturligt og rimeligt? Det an- førte Eksempel fører intet Bevis derfor. At Bastiats Eksempel kan svnes overbevisende, beror derpaa, at man med Udlaanet af Høvlen forbinder en Tanke om Overdragelse af den større Produktionskraft, som Arbejdet faar ved Brug af Høvl. Men dette vilde kun være Tilfældet, hvis Forfærdigelsen og Brugen af Høvle var en Hemmelighed eller Patentret, men saa er vi inde paa Monopolets Omraade, ikke Kapitalens. Hvad Jakob laante Vilhelm, var ikke det Fortrin at anvende sit Arbejde paa en virksommere Maade, men simpelthen Frugten af ti Dages Arbejde. Var «den i Redskabet boende Kraft til at forøge Ar- bejdets Produtivitet» Aarsagen til Renten, da vilde Rentefoden stige med Opfindelsernes Fremskridt. Men det er ikke Tilfældet. Jeg er da ogsaa tilbøjelig til at tro, at dersom al Formue