Fremskridt Og Fattigdom

92 Formuesfordelingens Love. ud. Men ikke desto mindre er det kun i sidste Tilfælde, jeg venter at faa dem igen med Rente. Siger man, at jeg ved at laane Pengene ud gør Laantageren en Tjeneste, saa kan dertil svares, at han ogsaa gør mig en Tjeneste ved at bevare min Kapital — en Tjeneste, som i visse Tilfælde kan være meget værdifuld. Thi der er mange Former for Kapital, som det er en Byrde at have mellem Hænder, naar man ikke har øje- blikkelig Brug for den. Naar da Kapitalejeren hjælper den, som har Brug for Kapital, ved at laane ham den, kvitter da ikke den sidste fuldstændig sin Gæld af, naar han leverer Laanet til- bage? Er ikke den sikre Bevaring og Nyskabelse af Kapitalen fuld Erstatning for Brugen? Hvis man derfor fordrer niere, sker der saa ikke Arbejdet Uret? Saadanne Tanker som disse ligger til Grund for den vidt udbredte Mening, at Renten kun kan eksistere paa Arbejdets Bekostning og i Virkeligheden er et Rov fra Arbejdet, som vilde blive afskaffet under retfærdige Forhold. Forsøgene paa at gendrive disse Meninger synes mig ikke altid heldige. Lad os f. Eks. se paa Bastiats ofte anførte Eks- empel om Høvlen; det gengiver den sædvanlige Opfatning. En Tømmermand Jakob laver sig ved ti Dages Arbejde en Høvl, som kan holde i *290 af Aarets 300 Arbejdsdage. En anden Tømmermand, Vilhelm, foreslaar Jakob at laane ham Høvlen paa et Aar mod at give ham en ny Høvl, Mage til, naar Aaret er gaaet. Jakob vægrer sig imidlertid ved at laane ham Høvlen paa disse Vilkaar, idet han gor gældende, at han i saa Fald ikke faar noget til Erstatning for Tabet af den Fordel selv at kunne bruge Høvlen i Aarets Løb. Vilhelm indrømmer dette og bliver enig med ham om, foruden en ny Høvl at give ham en Planke. Denne Overenskomst bliver udfort til gensidig Tilfredshed. Hovlen slides op i Aarets Løb, men ved Aarets Udgang faar Jakob tilbage en ny Høvl og desuden en Planke. Han udlaaner sin Høvl atter og atter, indtil den tilsidst gaar over i hans Søns Hænder, «som fremdeles vedbliver at laane den ud» og hver Gang faar en Planke i Rente. Denne Rente siges nu at være en naturlig og billig Godtgørelse for Brugen af Hovlen, da Vilhelm «faar den i Redskabet boende Kraft til at forøge Arbejdets Produktivitet», og ikke staar sig værre, end han vilde have gjort, om han ikke havde laant Høvlen, me- dens Jakob ikke staar sig bedre, end om han havde beholdt Høvlen og selv brugt den. Forholder nu dette sig virkelig saaledes? Man maa lægge Mærke til, at det ikke paastaas, at kun Jakob kunde lave Høvle, Vilhelm ikke; thi det vilde være at gøre Høvlen til Løn for overlegen Duelighed. Nej, Høvlen er slet og ret Kapital O: op- sparede Arbejdsprodukter.