Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitalrenten og dens Aarsag.
91
Samfundet skrider frem, tydelig nok og gammelkendt. Hvorledes
lyder nu den Lov, som sammenknytter alle disse Fordringer og
viser deres Aarsag?
Ved den gængse Socialøkonomis mislykkede Forsøg paa at
fastslaa Renteloven er det ikke Umagen værd yderligere at dvæle,
da dens Forklaringer, som vi alt har set, staar i Strid med
Kendsgærningerne.
Lad os begynde med Begyndelsen. Forinden vi giver os i
Kast med at udfinde Loven for Kapitalrenten, vil vi søge at
forvisse os om Grunden til at der overhovedet svares Rente.
Thi derved vil vi faa et fastere og sikrere Tag i det Emne, vi
her har for os.
Hvorfor og med hvad Ret svares der egentlig Rente? Hvor-
for skal Laantageren betale Laangiveren mere tilbage, end han
har modtaget? Disse Spørgsmaal fortjener et Svar paa Grund af
deres Vigtighed ikke blot i spekulativ, men ogsaa i praktisk
Henseende. Paa begge Sider af Atlanterhavet er der blandt Folk
en vidt udbredt og voksende Følelse af, at Renten er et Rov fra
Fliden. Statsøkonomierne af den sædvanlige Sort paastaar, at
der ikke findes nogen Strid mellem Arbejde og Kapital, og be-
kæmper alle Planer om at indskrænke den Gevinst, Kapitalen
faar, som skadelige ikke blot for Kapitalen men ogsaa for Ar-
bejdet; men desuagtet opstiller de i de samme Værker den Lære,
at Renten er lav, naar Lønnen er høj o. orav. Er dette rigtigt,
saa er det klart, at den eneste Indvending, man fra Arbejderens
Standpunkt fornuftigvis kan gøre mod de Planer, som gaar ud
paa at nedsætte Rentefoden, er den, at de vil vise sig virknings-
løse, hvad der aabenbart er en meget svag Grund, saalænge
Forestillingen om Lovgivningens Almagt endnu er saa vidt ud-
bredt; og selv om denne Indvending kan bevirke, at man op-
giver en eller anden Plan, vil den ikke afholde Folk fra at
søge efter andre.
Hvorfor findes der Rente? Rente, fortæller man os i alle
de socialøkonomiske Værker, er Belønning for Afhold. Men
dette er aabenbart ikke nogen fyldestgørende Forklaring. Afhold
er ikke nogen aktiv, men en passiv Egenskab, Afhold producerer
i og for sig intet; hvorfor skulde der da i dens Navn gøres
Krav paa nogen Del af det, som produceres? Har jeg en Sum
Penge, som jeg holder under Laas og Lukke et Aar, har jeg
vist ligesaa megen Afholdenhed, som om jeg havde laant dem