Fremskridt Og Fattigdom

90 Formuesfordelingens Love. mueproduktionen kun er ubetydelig, saadan som vi ser det i nye Lande. Og hvor Jordens Værdi er høj, kan der være en meget stor Formueproduktion og dog lave Løn- og Rentesatser, saaledes som vi ser det i gamle Lande. Dersom i et fremadskri- dende Land Jordens Værdi stiger i samme Forhold som Pro- duktionen, saa opsluges den hele Produktionsforøgelse af Jord- renten, og Løn og Rente blive uforandrede; og stiger den endnu stærkere, vil Jordrenten endogsaa opsluge mere end Tilvæksten, saa der bliver stedse mindre til Arbejde og Kapital. Kun naar Jordprisen ikke tiltager saa hurtig som Frenibringelsesevnen, kan Løn og Rente stige. Alt dette ser man Eksempler paa i de virkelige Forhold. TREDJE KAPITEL. Kapitalrenten og dens Aarsag. Jordrenteloven, som vi nu har klarlagt den, giver tillige Forstaaelse af Lønnens og Rentens Forhold, idet den Del af Udbyttet, der tages i Jordrente, nødvendigvis afgør, hvilken Andel der bliver tilovers til Løn og eventuelt til Kapitalrente. Vi vil imidlertid uden Hensyn hertil søge at finde saavel Lønloven som Renteloven hver for sig. Finder vi da at de ud- fylder hinanden, maa vore Slutninger have den størst mulige Sikkerhed. Og da Arbejdslønlovens Opdagelse er det endelige Maal for vor Undersøgelse, vil vi behandle Kapitalrenten først. De største Afvigelser i, hvad man i daglig Tale kalder Rente, beror paa Afvigelser i Risiko (og Risikopræmien vedrører jo ikke Renten i egentlig Forstand); men det er dog tydeligt, at i de forskellige Lande og til de forskellige Tider finder der ogsaa Forandringer Sted i selve Rentefoden. I Kalifornien vilde i sin Tid 2 pCt. om Maaneden ikke være bleven betragtet som nogen overdreven Rente af Laan, som man nu mod lignende Sikker- hedsstillelse vilde kunne skaffe sig til 7 å 8 pCt. om Aaret. I de For. Stater har Rentefoden i Almindelighed været højere end i England, og i Unionens yngre Stater højere end i de ældre; i det hele er Rentens Tilbøjelighed til at synke, alt eftersom