Fremskridt Og Fattigdom

Jordrenten og Jordrenteloven. 89 som om de ikke gav nogen Jordrente, medens i Virkeligheden Fabriksdrift og Vareomsætning giver den højeste Jordrente, hvad der bevises ved Jordens større Værdi i Fabriks- og Handelsbyer). Men træder end saaledes Loven ikke frem i sin fulde Betydning, saa har dog lige siden Ricardos Dage Loven selv bestandig været klart opfattet og fuldt anerkendt. Dette er derimod ikke Tilfældet med de Følgeslutninger, som fremgaar af den. Saa tydelige de end er, har dog den almindelig antagne Løntheori hidindtil hindret deres Anerkendelse. Men er det dog ikke saa klart som den simpleste geometriske Sætning, at med Jordrente- loven samsvarer Arbejdslønloven, — naar det hele kun deles i Jordrente og Arbejdsløn, — og Løn- og Rentelov under ét, nu der ogsaa er Kapital med i Spillet. Thi da alt, hvad der pro- duceres ud over, hvad Arbejde og Kapital kan faa ud af Jord, som der intet betales for, gaar til Grundejeren som Jordrente, saa maa følgelig alt, hvad Arbejde og Kapital nogensinde kan gøre Fordring paa (som Løn og Rente), være netop det Beløb, som de kunde have faaet ud af .Jord, som staar gratis til Raa- dighed. — Da Produktet er = Jordrente -p Løn + Kapital- rente, saa er Produktet -i- Jordrente = Løn 4- Kapitalrente. Løn og Rente afhænger saaledes ikke af Arbejdets og Kapi- talens Totaludbytte, men af hvad der bliver tilbage, efter at Jordrenten er trukket fra. Og deraf følger, at hvor meget end de produktive Kræfter forøges, saa kan hverken Arbejdsløn eller Kapitalrente stige, dersom Jordrentens Stigning holder Skridt dermed. I det Øjeblik, man indser denne simple Sammenhæng, ka- stes der en Strøm af Lys over, hvad der før var uforklarligt, og tilsyneladende modstridende Kendsgærninger indordner sig af sig selv under en tydelig Lov. Den Stigning i Jordrenten, som gaar for sig i fremadskridende Lande, viser sig at være den Nøgle, som forklarer, hvorfor Arbejdsløn og Rente ikke stiger med Forøgelsen i Produktionsevne. Thi den Formue, der frem- bringes, deles i to Dele ved, hvad man kunde kalde Jordrente- linjen, der bestemmes ved det Udbytte, som Arbejde og Kapital kan faa ved Brug af saadanne Naturfordele, som staar til deres Raadighed uden Betaling, Det er af den Del af Udbyttet, der er under denne Linje, Løn og Kapitalrente udredes. Alt, hvad der er over Linjen, gaar til Grundejerne. Saaledes kan, hvor Jordens Værdi er lav, Løn og Rente være høje, om end For-