Fremskridt Og Fattigdom

88 Formuesfordelingens Love. over, hvad man ved samme Anvendelse af Midler kan faa ud af den mindst indbringende Jord, som bruges. Denne Lov, (som naturligvis ogsaa gælder Jord, som be- nyttes i andre Øjemed end Landbrug, ligesaa alle saadanne Ting som Bjergværker, Fiskeriejendomme osv.), er af ganske selvind- lysende Natur; thi det er klart, at Konkurrencen maa gøre den laveste Løn, for hvilken Arbejde og Kapital vil indlade sig paa Produktion, til den højeste, de kan gøre Fordring paa, og der- ved sættes Ejeren af mere produktivt Land istand til som Jord- rente at tilegne sig hele Overskuddet ud over, hvad der kræves for at lønne Arbejdet og Kapitalen efter den almindelige Mar- kedspris, o: det samme som de kan tjene paa den mindst pro- duktive Jord, der er i Brug (hvor der naturligvis ingen Jord- rente betales). Det kan maaske bidrage til en fuldere Forstaaelse af Jord- renteloven at bringe den i følgende Form: Ejendomsretten til en naturlig Produktions-Faktor giver Magt til at tilegne sig saa meget af, hvad der ved Arbejde og Kapital frembringes paa den, som det frembragte overstiger den Indtægt, samme Arbejde og Kapital er i Stand til at give ved den mindst indbringende Be- skæftigelse, de overhovedet giver sig af med. Dette kommer imidlertid nøjagtig ud paa det samme; thi der gives ingen Beskæftigelse for Arbejde og Kapital, som ikke kræver Anvendelse af Jord; og desuden vil Dyrkningen eller anden Benyttelse af Jord altid strække sig saa langt ned, at den ikke yder mere end nogen anden Virksomhed. Jordrenteloven er i Virkeligheden kun cn Afledning af Loven lor Konkurrencen og siger ikke andet og mere, end at da baade Løn og Rente søger overalt at holde sig jævnhøje, saa faar Jord- ejerne i Form af Jordrente hele den Del af den frembragte Formue, der overstiger, hvad de anvendte Arbejdskræfter og Kapitaler havde kunnet forskaffe sig ved Brug af de mindst ind- bringende af de Naturfaktorer, som overhovedet anvendes. I sidste Instans hviler denne Lov paa den Grundsætning, der er Socialøkonomiens Tyngdelov — at Menneskene søger at tilfreds- stille deres Ønsker med mindst mulig Anstrængelse. Dette er altsaa Jordrenteloven. Ganske vist følger mange af de socialøkonomiske Hovedværker altfor slavisk Ricardos Eksempel og synes ligesom han kun at opfatte den som gældende Landbruget. (Paa forskellige Steder taler Ricardo om Fabriker,