Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordrenten og Jordrenteloven.
87
min Jord begynde at faa Værdi. Selv om min Jords Ydeevne
tager af, saa vil dog — hvis Ydeevnen af den Jord, der kan
faas for intet, aftager i endnu højere Grad — Værdien at min
Jord stadig tiltage. Kort sagt, Jordrenten er Prisen for et Mo-
nopol, som opstaar derved, at Naturelementer, som vi Mennesker
hverken kan skabe eller forøge, er gjort til privat Ejendom.
Dersom en eneste Mand ejede al den Jord, som hørte til ct
Samfund, saa kunde han naturligvis forlange, hvad Pris og Be-
tingelser han fandt for godt, for dens Benyttelse; og saa længe
som hans Ejendomsret anerkendtes, havde Samfundets øvrige
Medlemmer kun at vælge mellem Død og Udvandring, dersom
de ikke vilde underkaste sig hans Vilkaar. Dette Forhold har
virkelig fundet Sted i mange Lande; men under den moderne
Samfundsordning er Jorden ganske vist i Reglen i Enkeltper-
soners Eje, men dog fordelt paa alt for mange Menneskers
Hænder, til at Prisen for dens Benyttelse kan fastsættes blot af
Lune eller Vilkaarlighed. Hver enkelt Ejer søger ganske vist at
faa alt, hvad han kan, men der er dog en Grænse for, hvad
han kan faa, og denne Grænse udgør Jordens Markedspris eller
Forpagtningspris, og denne veksler efter Tid og Sted. Den Lov
som under slige Vilkaar af fri Konkurrence mellem alle Parter
(et Vilkaar, som man altid maa forudsætte i socialøkonomiske
Undersøgelser) udsiger, hvormeget Jordejeren kan faa, kaldes
Jordrenteloven. Kan vi faa denne sikkert fastslaaet, har vi
vundet noget mere end et blot Udgangspunkt, hvorfra vi kan
opspore de Love, som bestemmer Arbejdsløn og Rente. Thi da
Formuesfordelingen er en Deling, vil vi, naar vi har udfunden,
hvilken Part der falder paa Jordrenten, samtidig have slaaet
fast hvad der bliver tilovers til Arbejdsløn, - hvor der ingen
Medvirken er af Kapital og til Arbejdsløn og Rente tilsam-
Kapital medvirker i Produktionen.
Heldigvis er der paa dette Punkt ingen Tvist.
skende Socialøkonomis Udsagn falder her sammen med den sunde
Menneskeforstand og er selvindlysende som en geometr.sk Grund-
sætning. Den almindelig antagne Jordrentelov, som John Stat
Mill kakler Socialøkonomiens Æselsbro, betegnes undert.den som
.Ricardos Jordrentelov., fordi Ricardo var, om end ikke den
første, som udtalte den, saa dog den første, som særlig henledte
Opmærksomheden paa den. Den lyder saaledes:
Jordens Pris bestemmes ved det Overskud, den kan giv
men, hvor
Den her-