Fremskridt Og Fattigdom

Jordrenten og Jordrenteloven. 87 min Jord begynde at faa Værdi. Selv om min Jords Ydeevne tager af, saa vil dog — hvis Ydeevnen af den Jord, der kan faas for intet, aftager i endnu højere Grad — Værdien at min Jord stadig tiltage. Kort sagt, Jordrenten er Prisen for et Mo- nopol, som opstaar derved, at Naturelementer, som vi Mennesker hverken kan skabe eller forøge, er gjort til privat Ejendom. Dersom en eneste Mand ejede al den Jord, som hørte til ct Samfund, saa kunde han naturligvis forlange, hvad Pris og Be- tingelser han fandt for godt, for dens Benyttelse; og saa længe som hans Ejendomsret anerkendtes, havde Samfundets øvrige Medlemmer kun at vælge mellem Død og Udvandring, dersom de ikke vilde underkaste sig hans Vilkaar. Dette Forhold har virkelig fundet Sted i mange Lande; men under den moderne Samfundsordning er Jorden ganske vist i Reglen i Enkeltper- soners Eje, men dog fordelt paa alt for mange Menneskers Hænder, til at Prisen for dens Benyttelse kan fastsættes blot af Lune eller Vilkaarlighed. Hver enkelt Ejer søger ganske vist at faa alt, hvad han kan, men der er dog en Grænse for, hvad han kan faa, og denne Grænse udgør Jordens Markedspris eller Forpagtningspris, og denne veksler efter Tid og Sted. Den Lov som under slige Vilkaar af fri Konkurrence mellem alle Parter (et Vilkaar, som man altid maa forudsætte i socialøkonomiske Undersøgelser) udsiger, hvormeget Jordejeren kan faa, kaldes Jordrenteloven. Kan vi faa denne sikkert fastslaaet, har vi vundet noget mere end et blot Udgangspunkt, hvorfra vi kan opspore de Love, som bestemmer Arbejdsløn og Rente. Thi da Formuesfordelingen er en Deling, vil vi, naar vi har udfunden, hvilken Part der falder paa Jordrenten, samtidig have slaaet fast hvad der bliver tilovers til Arbejdsløn, - hvor der ingen Medvirken er af Kapital og til Arbejdsløn og Rente tilsam- Kapital medvirker i Produktionen. Heldigvis er der paa dette Punkt ingen Tvist. skende Socialøkonomis Udsagn falder her sammen med den sunde Menneskeforstand og er selvindlysende som en geometr.sk Grund- sætning. Den almindelig antagne Jordrentelov, som John Stat Mill kakler Socialøkonomiens Æselsbro, betegnes undert.den som .Ricardos Jordrentelov., fordi Ricardo var, om end ikke den første, som udtalte den, saa dog den første, som særlig henledte Opmærksomheden paa den. Den lyder saaledes: Jordens Pris bestemmes ved det Overskud, den kan giv men, hvor Den her-