Fremskridt Og Fattigdom

86 Formuefordelingens Love. ANDET KAPITEL. Jordrenten og Jordrenteloven. Udtrykket Jordrente anvendes til at betegne den Del af Produktet, der tilfalder Ejerne af Jord eller andre Naturfordele i Kraft af deres Ejendomsret. Fra Begrebet Jordrente er ude- lukket al Betaling for Benyttelse af hvilketsomhelst Produkt af menneskeligt Arbejde; af hele Betalingen for Benyttelse f. Eks. af en Landejendom er altsaa alene den Del Jordrente, som udgør ederlaget for Benyttelsen af den blotte Jord, medens den Del, som betales for Brugen af Bygninger, Besætning osv. er Kapital- rente. Man benytter i Socialøkonomien ogsaa Udtrykket Jord- rente dér, hvor samme Person er paa en Gang Ejer og Bruger af Jorden. I saa Tilfælde regnes hele den Del af hans Indtægt for Jordrente, som han kunde faa ved at bortleje Jorden til andre. Jordrenten kan ogsaa finde Udtryk i Salgsprisen. Thi naar der købes Jord, er Betalingen kapitaliseret Jordrente. Køber jeg Jord tor lav Pris og beholder den, indtil jeg kan sælge den for høj Pris, saa er jeg blevet rig, ikke ved Løn for mit Arbejde ellei ved Renter af min Kapital, men ved en Stigning i Jord- renten. Kort sagt, Jordrenten er den Andel af den frembragte Formue, som den udelukkende Ret til Brugen af Naturfordele giver Ejeren. Saalænge Ejendomsretten til Jord ikke kan yde Ejeren nogen Fordel, har den ingen Værdi. Saaledes er det ikke Jordens Ydeevne eller Nyttighed, der fremkalder Jordrenten. Den er ikke paa nogen Maade en Godt- gørelse for ydet Hjælp til Produktionen, men simpelthen et Ud- slag af Magten til at tilegne sig en Del af Udbyttet. Hvor for- træffelig end Jorden monne være, saa vil den dog ingen som helst Værdi have, før nogen er villig til at give Arbejde eller Arbejdsprodukter for Retten til at bruge den, og hvad man saa- ledes vil give, afhænger ikke af Jordens Beskaffenhed i og for sig, men af dens Beskaffenhed i Forhold til den Jord, som kan faas for intet. Selv om den Jord, jeg ejer, er overmaade frugt- bar, vil den dog ikke yde nogen Jordrente, saa længe anden lige saa god Jord kan haves for intet. Men naar denne anden Jord er taget i Besiddelse og den bedste fri Jord er ringere enten i Frugtbarhed, Beliggenhed eller andre Egenskaber, vil