Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Formuesfoi’delingens Love.
kom Whittingtons Kat tilbage fra hint fjerne Land, hvor der var
faa Katte og fuldt op af Rotter, i Skikkelse af Kister med Varer
og Poser med Guld.
Naturligvis kræver Ombytningen Arbejde, ligesaa vel som Ud-
nyttelsen af Naturens genfrembringende Kræfter gør det; og Om-
bytningens Udbytte er lige saa vel som Udbyttet af Landbrug et
Produkt af Arbejde; men i begge Tilfælde medvirker der dog
en anden Kraft, som gør det umuligt at maale Resultatet blot
efter det anvendte Arbejde, idet tillige Kapitalbeløbet og den Tid,
det er i Anvendelse, spiller en Rolle. Kapitalen hjælper Arbejdet
i al Produktion, men der er dog en Forskel paa deres indbyrdes
Forhold i de Arter af Produktion, som kun bestaar i at lade
Stoffet undergaa Form- eller Stedforandring, (f. Eks. Høvling af
Planker eller Brydning af Kul), og i dem, som udnytter Naturens
genfrembringende Kræfter eller den Evne til Forøgelse, som ud-
springer af Forskellighederne i Fordelingen af Naturens og Men-
neskenes Kræfter, (f. Eks. Kornavl, Ombytning af Is mod Sukker
osv.). I den første Slags Produktion er Arbejdet alene den vir-
kende Aarsag; stanser Arbejdet, saa stanser ogsaa Produktionen.
Naar Tømmermanden ved Solnedgang lægger Høvlen hen, saa op-
hører Værdiforøgelsen. Naar Klokken ringer til Lukning paa
Fabriken, saa ophører Produktionen, indtil Arbejdet bliver op-
taget igen. Mellemtiden kunde, for saa vidt lige saa godt være
udslettet. Men i de andre Produktionsarter, de, hvori Arbejdets
Andel kan lignes med Tømmerllødernes Gærning, naar de kaster
Tømmerstokkene i Elven og lader dem drive ned til Savværket
mange Mile derfra, — i dem har tillige Tiden noget at sige.
Sæden spirer og vokser i Jorden, medens Landmanden sover
eller pløjer nye Marker.
Lad os nu vende tilbage til Bastias Eksempel: Det er klart,
at dersom der findes nogen Grund til, at Vilhelm ved Aarets
Slutning skulde give Jakob mere tilbage end en lige saa god
Høvl, saa er det ikke, som Bastiat mener, den større Magt, som
Høvlen giver Arbejdet, thi dette har, som før paavist, intet med
Sagen at gøre; men derimod maa Grunden søges i Tidsforløbet
— Mellemrummet af et Aar mellem Laanet af Høvlen og dens
Tilbagegivelse. Dersom man nu blot holdt sig til dette Eksempel,
saa er der intet der peger paa, at Tiden, har noget at sige; thi
en Høvl har ved Aarets Ende ingen større Værdi end ved dets
Begyndelse. Men tænker vi os istedetfor Høvlen en Kalv, saa