Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
Kapitalrenten og dens Aarsag. 95 Penge, Maskiner eller Klæder ikke har nogen Forøgelsesevne, er der andre Formue- og Kapitalgenstande, der ligesom Vinen ind- til en vis Grad vil vokse af sig selv i Værdi eller ligesom Bier og Kvæg vokse af sig selv i Mængde, og andre igen, som f. Ex. Sædekorn, der, — skønt der ganske vist behøves Arbejde for at skaffe dem Livsbetingelser — dog, naar man sætter dem i Stand dertil, formerer sig eller m. a. Ord giver et Udbytte ud over det som skyldes Arbejdet. Nu bevirker Formuens Ombyttelighed nødvendigvis, at den Fordel, der flyder af Besiddelsen af én Slags Formue, udlignes paa al Formue. Thi ingen vil beholde Kapital af en vis Art, naar den kan ombyttes med en fordelagtigere. Ingen vilde f. Eks. male Korn til Mel og holde det paa rede Haand til deres Brug, som ønsker fra Tid til anden at ombytte Korn med Mel, dersom han ikke ved en saadan Om- bytning kunde skaffe sig en Forøgelse jævnstor med den, han alt i alt vilde faa ved at benytte sit Korn til Udsæd. Ingen vilde lave et Vandingsanlæg, dersom ikke de Folk, som ved dets Hjælp kunde udnytte Naturens genfrembringencje Kræfter, vilde give ham en saa stor Andel i den Forøgelse, de vinder, at den Kapital, han ofrer paa Arbejdet, giver lige saa stort Udbytte som deres. Og saaledes maa det gaa indenfor ethvert Ombytnings- omraade. Der ligger ogsaa i Udnyttelsen (gennem Ombytning) af For- skellighederne i Naturens og Menneskenes Kræfter, en Værdifor- øgelse, som paa en vis Maade ligner den, der frembringes ved Naturens Livskraft. Paa ét Sted vil f. Eks. en vis Mængde Ar- bejde kunne frembringe 200 i Planteføde og 100 i Dyreføde. Paa et andet Sted er Vilkaarene omvendte; samme Arbejde giver 100 i Planteføde og 200 i Dyreføde. Paa det ene Sted vil Plante- fødens Værdi forholder sig til Dyrefødens som 2 til 1, paa det andet Sted som 1 til 2; antager vi nu, at der kræves lige Mængde af begge Dele, saa vil samme Arbejde paa hvert Sted give 150 'af begge Slags. Men dersom vi paa det ene Sted anvender Ar- bejdet udelukkende til at frembringe Planteføde, paa det andet til at frembringe Dyreføde, og saa bytter den Mængde, der kræves, saa vil man paa begge Steder være i Stand til med den givne Sum Arbejde at forskaffe sig 200 af begge Slags, saa at paa begge Steder har det Produkt, som unddrages fra Forbrug og bestemmes til Ombytning, indbragt et Overskud. Saaledes