Fremskridt Og Fattigdom

104 Formuesfordelingens Love. samlede Mængde, Renten derimod procentvis; men dersom vi antager en vis Formue at være Produktet af en vis Mængde Arbejde under Medvirkning af et bestemt Kapitalbeløb i en vis Tid, saa vil det Forhold, hvori Udbyttet deles mellem Arbejdet og Kapitalen, kunne tjene til Sammenligning. Der maa gives en saadan Ligevægtshøjde, omkring hvilken Rentefoden svinger; thi i modsat Fald vilde enten Arbejdet ikke indlade sig paa at bruge den tilbudte Kapital, eller ogsaa Kapital ikke blive stillet til Arbejdets Raadighed. Arbejde og Kapital er jo kun forskellige Former af den samme Ting — menneskelig Virksomhed. Kapi- tal er i Virkeligheden kun Arbejde, bundet til Stof, og som atter frigøies, alt eftersom det behøves, paa samme Maade, som den i Kullet bundne Solvarme atter frigøres i Ovnen. Anvendelse af Kapital ved Produktionen er derfor kun en Form for Ar- bejde. Derfor bevirker ogsaa det samme Grundforhold, som ved fri Konkurrence bringer Lønnen for forskellig Virksomhed til en fælles Jævnhøjde - det Forhold nemlig, at Menneskene søger at tilfredsstille deres Ønsker med mindst mulig Anstræn- gelse — at Ligevægten mellem Lønnens og Rentens Højde op- ietholdes. Rente og Arbejdsløn staar altsaa ikke i Modsætning til hinanden; paa Grund af det naturlige Ligevægtsforhold maa netop Bente og Løn stige og falde med hinanden. Falder Løn- nen, maa ogsaa Renten falde forholdsmæssig, thi ellers bliver det mere fordelagtigt at bruge sit Arbejde til Frembringelse af Kapital end at anvende det ligefrem. Og hvis Renten falder, maa ogsaa Lønnen gaa ned, da ellers Kapitaldannelsen vilde blive hæmmet. I sæi lige I ilfælde kan Lønnen og Rentens Ligevægt natur- ligvis møde Hindring; men i Almindelighed maa Ligevægtstilbøje- ligheden gøre sig gældende. Thi selv i de Samfund, hvor der er den skarpeste Adskillelse mellem Arbejdere og Kapitalister, gaar dog begge disse Klasser ved næppe mærkbare Trinfølger over i hinanden, og i hvert Fald ved Ydergrænserne, hvor begge de to Klasser forener sig i de samme Personer, kan den Veksel- virkning, som opretholder Ligevægten, uden Vanskelighed gaa for sig. Desuden maa man huske paa, at Kapitalen jo kun er en Del af Formuen og kun adskiller sig fra Formue i Alminde- lighed ved den Brug, der gøres af den. Derfor har den sam- lede Formuemasse den samme udjævnende Virkning paa For- holdet mellem Kapital og Arbejde, som et Svinghjul har paa en