Fremskridt Og Fattigdom

108 Formuesfordelingens Love. Brug, er af samme Godhed og giver samme Udbytte for lige Arbejde. Arbejdslønnen vil derfor udgøre det fulde Arbejds- udbytte og vil (naar Hensyn tages til de forskellige Beskæftigel- sers Besværlighed) til jævns være ens i alle. Dersom nu en eller anden ønsker at faa nogle af sine Kamerater til at arbejde ior sig, saa maa han aabenbart betale ham ligesaa meget i Løn, som Arbejde i Almindelighed giver i Totaludbytte. Lad en længere Tid gaa hen. Landbruget har udvidet sig og omfatter nu Jord af meget forskellig Frugtbarhed. Lønnen vil nu ikke længere som før være det fulde Arbejdsudbytte. Den vil være lig Arbejdsudbyttet ved Jorddyrkningens Ydergrænse, det Punkt, hvor Udbyttet er ringest. Thi da Menneskene søger at tilfredsstille deres Ønsker med mindst mulig Anstrængelse, maa Indtægten af Landbrugsarbejde paa den ringeste Jord være lig den gennemsnitlige Indtægt af Jagt og Fiskeri. Arbejdet vil ikke længere overalt give samme Udbytte; thi de, som dyrker den bedre Jord, vil faa større Udbytte end de andre. Lønnen vil imidlertid fremdeles være éns, thi det Overskud, som Dyr- kerne at den bedre Jord faar, er i Virkeligheden Jordrente og vil give Jorden Værdi, saafremt den er personlig Ejendom. Der- som nu under disse forandrede Omstændigheder En ønsker at leje andre til at arbejde for sig, saa vil han kun have at betale, hvad Arbejdet kaster af sig hvor Udbyttet er ringest Synker Dyrkningsgrænsen til Jord af ringere og ringere Produktivitet saa maa ogsaa Lønnen synke, stiger den derimod, saa maa ogsaa Lønnen stige. Her har vi da Lønloven afledet af en klar og almengyldig Grundsætning. At Lønnen afhænger af Dyrkningsgrænsen — at den er højere eller lavere alt efter den større eller mindre Ind- tægt, som Arbejdet kan faa ved Brug af de bedste Naturforhold, som staar det aabent - skyldes simpelthen, at Menneskene søger at tilfredsstille deres Ønsker med mindst mulig Anstrængelse. Vender vi os nu fra simple Samfundstilstande til de ind- viklede Foreteelser i højt civiliserede Samfund, vil vi faa at se at ogsaa disse falder ind under den samme Lov. I saadanne Samfund afviger Lønningerne betydelig fra hverandre, men des- uagtet findes der et mere eller mindre bestemt og synligt Sam- menhængsforhold mellem dem. Dette Forhold er ikke uforander- ligt. Saaledes kan til én Tid en berømt Tænker ved sine Fore- drag tjene mange Gange større Løn end den bedste Haandværker,