Fremskridt Og Fattigdom

Lønnen og Lønloven. 107 sige, at Lønnen til en Tid eller paa et Sted er højere eller lavere end til andre Tider og paa andre Steder. Al Løn stiger og falder ifølge en fælles Lov. Hvorledes lyder da denne? Socialøkonomiens Tyngdelov — den, at Menneskene søger at tilfredsstille deres Ønsker med mindst mulig Anstrængelse — maa aabenbart, ved den Konkurrence den afføder, virke udjæv- nende, saa hvad der under ensartede Forhold kan tjenes ved lige Anstrængelser bliver væsentlig ens, hvad enten Folk arbejder med ét eller andet, for egen Regning eller for Løn. Hvad vil da under frie Forhold de Betingelser være, hvorpaa et Menneske kan leje andre til at arbejde for sig? — Aabenbart vil det af- hænge af hvad Folk kunde fortjene, hvis de arbejdede for egen Regning. Thi lige saavist som Arbejdsgiveren ikke behøver at give dem væsentlig mere for at bevæge dem til Forandring, lige saavist behøver de ikke at nøjes med mindre. Bød Arbejds- giveren mindre, vilde ingen modtage hans Vilkaar, da de kunde fortjene mere ved at arbejde for egen Regning. Idet nu Arbejds- giveren ønsker at betale saa lidt som muligt og Arbejderen ønsker at faa saa meget som muligt, bestemmes Arbejdslønnen af hvad Indtægt Arbejdet giver Arbejderne selv. Drives Lønnen midlertidig enten op over eller under denne Linje, saa opstaar der øjeblikkelig en Tilbøjelighed til at føre den tilbage igen. Imidlertid afhænger jo Arbejdets Udbytte ikke blot og bart af Arbejdet selv. Formue er Produktet af to Faktorer, Jord og Arbejde, og hvad en vis Mængde Arbejde yder, veksler efter Be- skaffenheden af de Naturfordele, som der arbejdes med. Som Følge heraf vil i Kraft af den Grundsætning, at Menneskene søger at tilfredsstille deres Ønsker med mindst mulig Anstrængelse, Lønnen komme til at svare til Arbejdsudbyttet under de bedste Naturforhold, som frit staar aabent. Og de bedste Naturforhold, som staar Arbejdet aabent, er jo de daarligste, der overhovedet benyttes, thi Menneskene arbejder ikke paa et mindie indbrin- gende Virkefelt, naar et bedre staar dem aabent. Saaledes kommer den Løn, en Arbejdsgiver maa betale, til at afhænge af hvor ringe de daarligste Naturforhold, der er taget i Brug, er, og Lønnen vil stige eller falde i Forhold dertil. Lad os f. Eks. forestille os et Samfund under primitive Forhold, hvor enhver arbejder paa egen Haand, nogle som Jæ- gere, andre som Jorddyrkere, Fiskere osv. Lad os antage at Jorddyrkningen netop er begyndt, og at al den Jord, der er i