Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Formuesfordelingens Love.
trykket ned, f. Eks. ved at de bedste Lejer faldt i Hænderne
paa Folk, som hellere vilde vente paa en fremtidig Prisstigning
end straks tillade deres Bearbejdelse, saa vikle Lønnen med
Nødvendighed falde.
Beviset er ført tilende. Den Lønlov, vi har fundet, sam-
svarer med Jordrenteloven, og stemmer fuldstændig overens med
Loven for Kapitalrenten. Den lyder saaledes:
Lønnen afhænger af Produktionsgrænsen eller af det Udbytte,
Arbejdet kan faa ved Brug af de bedste Naturforhold, som staar
det aabent uden Betaling.
Denne Lønlov stemmer overens med og forklarer almene
Kendsgærninger, som ellers synes usammenhængende og selv-
modsigende. Den viser at:
Hvor Jorden er fri og Arbejdet ikke understøttet af Kapital,
tilfalder hele Udbyttet Arbejdet som Løn. Hvor Jorden er fri
og Arbejdet understøttet af Kapital, bestaar Lønnen af hele Ud-
byttet minus saa meget som er nødvendig for at forinaa Folk
til Kapitaldannelse.
Hvor Jorden er underkastet privat Ejendomsret og Jord-
rente opstaar, der bestemmes Lønnen ved det, som Arbejdet er
i Stand til at faa ud af de bedste Naturforhold, som staar det
aabent uden Betaling. — Hvor alle Naturfordele er monopoli-
seret, kan Lønnen ved Konkurrence mellem Arbejderne trykkes
ned til det Lavmaal, hvorpaa Arbejderne vil finde sig i at leve
og forplante sig. (Det er dette Lavmaal, som Smith og Ricardo
kalde «den naturlige Arbejdsløn»).
Ligesom Ricardos .Jordrentelov, hvortil den svarer, er Løn-
loven selvindlysende, blot den udtales. Enhver kan indse, at
ingen vil arbejde for en Arbejdsgiver for mindre, alt i alt, end
han kan tjene ved at arbejde for sig selv; og at følgelig den
Indtægt, Arbejdet kan faa af de Naturfordele, som staar det
aabent, bestemmer den Løn, Arbejdet overalt faar. Det vil med
andre Ord sige, at Jordrentelinjen danner den afgørende Grænse
for Lønnens Højde.
I sine simplere Fremtoninger forstaas Lønloven af Folk,
som ikke kærer sig et Gran om Socialøkonomi, ligesom den
Kendsgerning, at et tungt Legeme falder til Jorden, forlængst
var kendt af Folk, som ingen Anelse havde om Tyngdeloven.
Man behøver ikke at være Filosof for at se, at hvis der i et
Land aabnes Adgang til Naturfordele, som sætter Arbejderne i