Fremskridt Og Fattigdom

Fordelingslovenes indbyrdes Overensstemmelse. 113 Stand til at skaffe sig selv højere Løn end den laveste, som nu betales, saa maa Arbejdslønnen i sin Helhed stige; og lige saa vidste selv de mest uvidende og enfoldige af Guldvaskerne i Kaliforniens Nybyggerdage, at saa snart det guldholdige Grus var udtømt, eller Jorden, hvorpaa det fandtes, var blevet monopoli- seret, saa maatte Lønnen falde. Der behøves ingen indviklet Teori for at forklare, hvorfor Lønnen er saa høj i Forhold til Produktionen i nye Lande, hvor Jorden endnu ikke er mono- poliseret. Sagen er ligefrem: Det ene Menneske vil ikke ar- bejde for det andet for mindre, end hans Arbejde virkelig ind- bringer, naar han bare behøver at gaa Va Mil længere bort og selv tage sig Jord. Det er kun efterhaanden som Jorden bliver monopoliseret og Naturfordelene stænges for Arbejdet, at Arbej- derne nødes til at konkurrere med hinanden om Beskæftigelse, og at det bliver muligt for Grundejeren at leje Folk til at ud- føre hans Arbejde, medens han selv lever af Forskellen mellem det, som de frembringer, og det, som han betaler dem. Det er umuligt at læse de Socialøkonomiske Forfattere, som siden Smiths Dage har tumlet med Socialøkonomiens Problemer, uden at se, hvorledes de uafladelig snubler over Lønloven uden en eneste Gang at faa Øjnene op for den. Og dog, «havde det været en Hund, havde den bidt dem». SYVENDE KAPITEL. Fordelingslovenes indbyrdes Overensstemmelse og Samvirken. De Slutninger, vi har naaet til med Hensyn til Lovene for Formuesfordelingen, giver en stor og meget vigtig Del af Social- økonomien en ganske ny Skikkelse, kaster nogle al dens mest indviklede Theorier over Ende og spreder nyt Lys over nogle af dens vigtigste Spørgsmaal. Og dog har vi ikke taget vor 1 ilflugt til nogetsomhelst omtvisteligt Grundlag eller opstillet en eneste Grundsætning, som ikke allerede var anerkendt. Den Rentelov og den Lønlov, som vi har sat istedenfor dem, der nu læres, er nødvendige Følgeslutninger af den Grund- lov, som alene muliggør socialøkonomisk Videnskab, — den alt beherskende Lov, der er saa uadskillelig fra det menneskelige Q George: Fremskridt og Fattigdom.