Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
130 Fremskridtets Virkning paa Fordelingen. Fremskridtet i Opfindelser stadig til at give Jordejerne en større og større Del af Udbyttet, Arbejde og Kapital en mindre. Og da vi jo ikke kan sætte nogen Grænse for Fremskridtet i Opfindelser, saa kan vi heller ikke sætte nogen Grænse for Jordrentens Stigning. Thi dersom de arbejdssparende Opfindelser vedblev, indtil man havde naaet Fuldkommenheden, saa man slet ikke mere behøvede Arbejde for at producere, da vilde jo Dyrkningsgrænsen synke til Nulpunktet. Der vilde ikke længer være tale om Løn og Rente, Jordrenten vilde sluge det alt- sammen. Thi da Jordejerne uden Arbejde kunde faa alt, hvad der kunde afvindes Naturen, saa vilde der ikke være nogen Brug enten for Arbejde eller Kapital og det vilde være umuligt for dem at tiltvinge sig nogen Andel. Og hvor stor eller lille end Befolkningen var, saa vilde den være afhængig af Jord- ejernes Lune eller Barmhjærtighed — vilde enten blive under- holdt for Jordejernes Fornøjelse eller som Fattiglemmer leve af (leres Naade. Denne de arbejdssparende Opfindelsers absolutte Fuldkom- menhed kan synes umulig at naa; men den er dog det Maal, som Opfindelserne Dag for Dag nærmer sig til med stigende Fart. Og i Befolkningens F"ortyndclse i Storbritaniens Land- brugsegne, hvor smaa Ejendomme bliver slaaet sammen til store, saa vel som i de store, med Maskiner bearbejdede Hvedemarker i Kalifornien og Dakota, hvor man kan ride milevidt gennem bøl- gende Korn uden at se en menneskelig Bolig, findes der allerede Antydninger af det Endemaal, som hele den civiliserede Verden iler henimod. Dampploven og Mejemaskinen skaber i den mo- derne Verden umaadeligc Godser i Lighed med dem, som frem- kom i det gamle Italien ved Tilstrømningen af Trælle, vundet i de udenlandske Krige. Og for mangen fattig Stakkel, som stødes ud og drives bort fra det Sted, hvor han har været vant til at leve — paa samme Maade, som de romerske Bønder nødtes til at slutte sig til Verdensstadens Proletariat eller sælge sit Blod for Brød i Legionernes Rækker —, kan det ikke se anderledes ud, end som om disse arbejdssparende Opfindelser i sig selv er en Forbandelse, og vi hører Folk tale om Arbejdet, som om trættende kropsligt Slid i og for sig var en ønskelig Ting. Det er næppe nødvendigt at sige, at den foran skildrede Virkning af Opfindelser osv. kun gælder dem, der har vundet almindelig Udbredelse. Saa længe de er monopoliserede, saa