Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Fremskridtets Virkning paa Fordelingen.
Fremskridtet i Opfindelser stadig til at give Jordejerne en større
og større Del af Udbyttet, Arbejde og Kapital en mindre.
Og da vi jo ikke kan sætte nogen Grænse for Fremskridtet
i Opfindelser, saa kan vi heller ikke sætte nogen Grænse for
Jordrentens Stigning. Thi dersom de arbejdssparende Opfindelser
vedblev, indtil man havde naaet Fuldkommenheden, saa man
slet ikke mere behøvede Arbejde for at producere, da vilde jo
Dyrkningsgrænsen synke til Nulpunktet. Der vilde ikke længer
være tale om Løn og Rente, Jordrenten vilde sluge det alt-
sammen. Thi da Jordejerne uden Arbejde kunde faa alt, hvad
der kunde afvindes Naturen, saa vilde der ikke være nogen
Brug enten for Arbejde eller Kapital og det vilde være umuligt
for dem at tiltvinge sig nogen Andel. Og hvor stor eller lille
end Befolkningen var, saa vilde den være afhængig af Jord-
ejernes Lune eller Barmhjærtighed — vilde enten blive under-
holdt for Jordejernes Fornøjelse eller som Fattiglemmer leve af
(leres Naade.
Denne de arbejdssparende Opfindelsers absolutte Fuldkom-
menhed kan synes umulig at naa; men den er dog det Maal,
som Opfindelserne Dag for Dag nærmer sig til med stigende
Fart. Og i Befolkningens F"ortyndclse i Storbritaniens Land-
brugsegne, hvor smaa Ejendomme bliver slaaet sammen til store,
saa vel som i de store, med Maskiner bearbejdede Hvedemarker
i Kalifornien og Dakota, hvor man kan ride milevidt gennem bøl-
gende Korn uden at se en menneskelig Bolig, findes der allerede
Antydninger af det Endemaal, som hele den civiliserede Verden
iler henimod. Dampploven og Mejemaskinen skaber i den mo-
derne Verden umaadeligc Godser i Lighed med dem, som frem-
kom i det gamle Italien ved Tilstrømningen af Trælle, vundet i
de udenlandske Krige. Og for mangen fattig Stakkel, som stødes
ud og drives bort fra det Sted, hvor han har været vant til at
leve — paa samme Maade, som de romerske Bønder nødtes til
at slutte sig til Verdensstadens Proletariat eller sælge sit Blod
for Brød i Legionernes Rækker —, kan det ikke se anderledes
ud, end som om disse arbejdssparende Opfindelser i sig selv er
en Forbandelse, og vi hører Folk tale om Arbejdet, som om
trættende kropsligt Slid i og for sig var en ønskelig Ting.
Det er næppe nødvendigt at sige, at den foran skildrede
Virkning af Opfindelser osv. kun gælder dem, der har vundet
almindelig Udbredelse. Saa længe de er monopoliserede, saa