Fremskridt Og Fattigdom

Produktionsfremskridtenes Virkning paa Fordelingen 129 der udkræves til den hidtidige Produktion. Enten vil da en Tiendedel af Arbejde og Kapital blive fri, eller ogsaa Produk- tionen øges i tilsvarende Grad. Men her som i alle civiliserede Lande er Næringsflidens Ordning saadan, at Arbejde og Kapital, og da navnlig Arbejdet, maa skaffe sig Sysselsættelse paa hvilke- somhelst Vilkaar, at simple Arbejdere ikke er i den Stilling, at de kan kræve deres Andel af Fremskridtets Udbytte, og at en- hver Indskrænkning i Anvendelsen af Arbejde i det mindste i Begyndelsen maa antage den Form, ikke at give enhver Arbejder ligesaameget for mindre Arbejde, men at gøre nogle af Arbej- derne arbejdsløse og ikke give dem noget som helst. Som Følge af den større Produktivitet, som Fremskridtene har foraar- saget, kan man imidlertid nu ved Naturforhold, hvis Godhed kan betegnes ved 18, opnaa et lige saa stort Udbytte som før ved 20. Hvis nu Arbejdets og Kapitalens Konkurrence om Sys- selsættelse, der jo ganske sikkert vilde udvide Produktions- grænsen, drev denne ned fra «20» til «18», vilde Jordrenten altsaa overalt forøges med 2, medens Løn og Kapitalrente ikke vilde blive større end før, og mindre i Forhold til den hele Produk- tion. Der vilde da være større Formuefrembringelse, men Jord- ejerne vilde høste hele Fordelen. — Det samme vil nu gentage sig ved hvert nyt Fremskridt paa Opfindelsernes Vej: alt som Arbejdets Produktivitet vokser, vil Produktionsgrænsen blive trykket lavere og lavere ned, og Jordrenten uafladelig stige, selv om Befolkningen bliver den samme som før. Jeg vil ikke dermed sige, at Sænkningen af Produktions- grænsen altid nøjagtig vil svare til Forøgelsen i produktiv Kraft, eller at Processen altid vil gaa for sig i skarpt begrænset Trin- følge. I visse Tilfælde kan Jordrenten vokse raskere end Ud- byttet øges, og Løn og Rente vil da gaa ned; i andre vil Frem- skridtet være raskere end Jordværdiens Vækst, og Løn og Rente altsaa faa nogen Del i Fremskridtets Frugt. Ej heller er det absolut rigtigt, at alt det Arbejde, der frigøres ved én eller anden Opfindelse, tvinges til at søge produktiv Sysselsættelse. Nogle faar Raad til at holde op at arbejde, og nogle vil gaa over i de uproduktive Arbejderes Rækker, som gærne vokser med Samfundets Fremskridt. Dette er imidlertid uvæsentligt og forrykker ikke den Kends- gærning, at selv uden nogen Forøgelse i Befolkningen virker George: Fremskridt og Fattigdom. 0