Fremskridt Og Fattigdom

146 Opgaven løst. ANDET KAPITEL. Fattigdommens Vedbliven trods den voksende Rigdom. Det store Problem er nu, saa vidt jeg kan se, fuldstændig løst. De sociale Misforhold, der hænger som truende Skyer over de mest fremskredne Folkefærds Fremtid og som vækker Tvivl om Værdien af og Endemaalet for det, vi ynder at kalde Frem- skridt, er nu forklaret. Aarsagen til, at Arbejdslønnen, trods Produktionskraftens Forøgelse, stadig er tilbøjelig til at gaa ned til et Lavmaal, som kan netop forslaar til det strængt nødtørftige, ligger deri, at hvor Produktionskraften vokser, har Jordrenten Tendens til at vokse endnu mere og saaledes frembringe en stadig Tendens til at trykke Lønnen ned. I enhver Retning har den fremadskridende Civilisation i første Linje Tilbøjelighed til at forøge Arbejdets Evne til at til- fredsstille de menneskelige Behov — til at udrydde Fattigdom og bortjage Mangel og Frygten for Mangel. Den ligefremme og naturlige Virkning af alt det, som udgør Fremskridtet, er For- bedring af de ydre Kaar (og dermed ogsaa af Aandslivets Kaar) for alle og enhver. Befolkningens Vækst, Omsætningens Udvi- delse, nye Opdagelser og Opfindelser, stigende Oplysning og for- bedret Statsstyrelse har alle en ligefrem Tendens til at forøge Arbejdets Produktionsevne — ikke blot visse Slags Arbejde, men alt Arbejde, thi for Fornnieproduktionen gælder Loven «én for alle og alle for én». Men Arbejdet høster ikke de Fordele, som den fremadskri- dende Civilisation saaledes bringer. Da Jorden, som er uund- værlig for Arbejdet, er bleven gjort til Privatejendom, saa fører enhver Stigning i Arbejdets Produktionsevne kun til at forøge Jordrenten. Lønnen kan ikke vokse; thi jo større Arbejdsudbyttet bliver, desto større bliver ogsaa den Pris, der maa betales for at komme til. Den, der blot og bart er Arbejder, har saaledes ikke mere Fordel af det almindelige Opsving, end Slaverne paa Kuba har af Prisstigningen paa Sukker. Og ligesom en saadan Prisstigning kan gøre Slavens Kaar værre, fordi den bringer hans Herre til at drive ham endnu haardere, saaledes kan den frie Arbejders Kaar ved Forøgelsen i hans Arbejdes Produktions- kraft blive baade absolut og relativt forværret. Thi affødt af