Fremskridt Og Fattigdom

Fattigdommens Vedbliven trods voksende Rigdom. 147 Jordprisstigningen opstaar der en Tilbøjelighed til Spekulation, som paa Forhaand lægger Beslag paa Virkningen af fremtidige Forbedringer (ved endnu yderligere Forhøjelse af Jordprisen) og saaledes virker til at trykke Lønnen — hvor dette ikke allerede er sket — ned til Slavegrænsen, den, hvorved Arbejderen netop kan leve. — Og saaledes staar da Arbejdet udsat for visse Virk- ninger af den fremadskridende Civilisation, som uden de For- dele, der under naturlige Forhold vilde ledsage dem, er positive Onder, og bidrager til at trykke den frie Arbejder ned til Træl- lens hjælpeløse og fornedrede Stilling. Thi alle de Fremskridt, som øger Produktionskraften, be- staar i eller fremkalder en stedse videre gaaende Arbejdsdeling; Produktiviteten forøges paa Bekostning af den Enkeltes Uafhæn- gighed. Den enkelte Arbejder faar blot Kendskab til og Dygtig- hed i en ringe Brøkdel af de mangfoldige Processer, som kræves for at tilfredsstille endog de mest dagligdags Behov. Den sam- lede Produktion hos en vild Stamme er liden, men ethvert Medlem af den er i Stand til at leve et uafhængigt Liv. Han kan bygge sin egen Bolig, udhule sin egen Kano, lave sine egne Vaaben, Redskaber og Smykker. Han har hele det Kendskab til Naturen, som hans Stamme besidder: véd, hvilke Planter der egner sig til Føde, og hvor de er at finde, kender Dyrenes Vaner og Smuthuller, og kan finde Vej ved Hjælp af Solen og Stjernerne eller Mosset paa Træerne, kort sagt, er selv i Stand til at tilfredsstille sine Behov. Og saaledes har han en Uafhæn- gighedsmagt, som gør ham til en gennem fri Aftale bunden Person i hans Forhold til det Samfund, han er Medlem af. Sammenlign nu med denne Vilde Arbejderen i det civili- serede Samfunds laveste Lag, ham, som tilbringer sin Tid med at tilvirke en eneste Ting eller endog kun en ubetydelig Brøkdel af et eller andet Produkt, og som ikke blot er ude af Stand til at forfærdige de Redskaber, han skal bruge, men ofte arbejder med Redskaber, han selv ikke ejer, og aldrig kan haabe at komme til at eje. Han er tvunget til haardere og mere uaflade- ligt Arbejde end den Vilde og erhverver dog ikke mere derved, men han fattes den Vildes Uafhængighed. Han er blot og bart et Led i en umaadelig Kæde af Producenter og Forbrugere, ude af Stand til at skille sig fra dem eller at kunne røre sig, und- tagen naar de rører sig. Jo daarligere hans Stilling er i Sam- fundet, desto mere afhængig er han af Samfundet. Selv Magten 10*