Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fattigdommens Vedbliven trods voksende Rigdom.
151
Del af Elisabeths Regering ikke halv saa stor. Jeg kan næppe
tro, at Faldet har været saa stort; men at der herskede stor
Nød blandt de arbejdende Klasser, kan man slutte sig til af
de Forordninger, som udstedtes for at sætte en Bom for Løs-
gængeriet. Gribende skildrer Sir Thomas Morus hvorledes Mænd,
Kvinder, fader- og moderløse, Familier større i Tal end i For-
mue, maatte vandre bort fra deres Hjemstavns Marker, uden
at vide, hvor de skulle gaa hen. Den om sig gribende Mono-
polisering af Jorden frembragte Landstrygere og Fattiglernmei,
aldeles som i vore Dage i de Forenede Stater.
Saaledes gik det da til, at der af den Folkegrund, som
havde frembragt en Latimer og en Morus, af den Blanding af
Kraft og Sagtmodighed, som hverken Lykken kunde fordærve
eller Bøddeløksen kue, opstod Tyve og Landstrygere, hele den
Masse af Forbrydelse og Fattigdom, der endnu ligger som Mel-
dug paa Hjertebladene af Englands Rose og tærer som en gna-
vende Orm paa dens Rod.
Dog, man kunde ligesaa gerne anføre historiske Beviser for
Tyngdeloven! At Jordrenten maa nedsætte Lønnen er lige saa
klart, som at jo større Subtrahenden er, desto mindre bliver
der til Rest. At Jordrenten ogsaa faktisk har denne Virkning kan
enhver opdage, hvor i Verden han saa bor, blot ved at se sig om.
Det er ingen Hemmelighed, hvorfor Arbejdslønnen i Kali-
fornien i Aaret 1849 og i Australien 1852 steg saa pludselig og
saa stærkt. Det var Opdagelsen af Guldlejer paa herreløst Land,
frit aabent for enhver, som forhøjede Lønnen for Kokke i San
Franciskos Restaurationer til 500 Dollars om Maaneden og lod
Skibene raadne i Havnen uden Styrmænd og Mandskab, indtil
Ejerne gik ind paa at betale en Løn, som man i alle andre
Dele af Verden vilde have anset for fabelagtig. Havde disse
Lejer ligget paa Privatejendomme, vilde det blevet Jordværdien,
der var løbet i Vejret, ikke Arbejdslønnen. Comstock-Aaren var
rigere end Udvaskningsfelterne, men Comstock-Aaren blev straks
monopoliseret; og nu er det kun den stærke Organisation i
Grubearbejdernes Fagforening, som gør, at Arbejderne faai sine
fire Dollars om Dagen for at lade sig halvstege 2000 Fod under
Jorden. Men Prisen for disse Miner beløber sig til Hundreder
af Millioner!
Sandheden ligger klart for Dagen. Stil det Spørgsmaal til
en Mand, der forstaar at tænke følgerigtig: