Fremskridt Og Fattigdom

Fattigdommens Vedbliven trods voksende Rigdom. 153 vante Tankevildfarelser, som forleder Folk til at søge i alle Ret- ninger undtagen i den rette efter en Forklaring paa de Onder, der trykker og truer den civiliserede Verden. Og bag disse fint byggede vildledende Theorier staar en virksom, energisk Magt, en Magt, som i ethvert Land — uanset Regeringsform og Styre- sæt — skriver Love og former Tænkningen — den uhyre om- fattende og overvældende pekuniære Interesses Magt. Men saa simpel og klar er den store Sandhed, vi har ar- bejdet os hen til, at har man blot én Gang fuldt indset den, kan man aldrig slippe den af Syne. Der findes Billeder, som, uagtet man betragter dem atter og atter, kun ser ud som en forvirret Labyrint af Streger og Kruseduller, — et Landskab, nogle Træer ell. lign. — indtil det gaar op for En, at disse Ting danner et Ansigt eller en Figur; men saa staar det siden bestandig klart for én. Ligesaa i dette Tilfælde. I Lyset af denne Sandhed samler alle de sociale Kendsgærninger sig til en Helhed, og de mest forskelligartede Foreteelser viser sig at frem- gaa af en eneste stor Grundsætning. Ejendomsretten til Jord er det Grundforhold, der bestemmer et Folks sociale og politiske og følgelig ogsaa dets aandelige og moralske Tilstand. Og saaledes maa det være. Thi Jorden er Menneskets Bolig og det For- raadskammer, som det maa hente alle sine Fornødenheder fra; vi kan end ikke nyde godt af Solens Lys eller udnytte nogen af Naturkræfterne uden Anvendelse af Jorden eller dens Pro- dukter. — Jordens Børn er vi lige saa vist som Græsstraaet eller Markblomsten. Fratag Mennesket alt, som hører til Jorden, og det er kun en Sjæl uden Legeme. Materielle Fremskridt kan ikke gøre os uafhængige af Jorden. Og derfor kunde der, saa længe Jorden er monopoliseret, ske Fremskridt i det uendelige uden at forhøje Arbejdslønnen eller forbedre deres Kaar, som kun har sit Arbejde. Det vilde kun forøge Jordens Værdi og den Magt, som Besiddelsen af den giver. Overalt, i alle Tider, blandt alle Folk er Ejendomsretten til Jord Grundvolden for Aristokrati, Grundlaget for Stor-Formuer, Kilden til Magt. Som Brahminerne sagde i den graa Oldtid: «Den, som ejer Jorden, han ejer ogsaa dens Frugter. Hvide Solskærme og Elefanter rasende af Hovmod, det er de Blomster, Jordforleningen bærer.*