Fremskridt Og Fattigdom

Utilstrækkeligheden af de sædv. anbef. Midler. 155 2) De arbejdende Klassers bedre Oplysning og større Flid og Driftighed. 3) Arbejdersammenslutninger til Forhøjelse af Lønnen. 4) Samvirken mellem Arbejde og Kapital (Kooperation). 5) Regeringsledelse og -Indgreb. 6) En mere almindelig Fordeling af Jorden. 1) Større Sparsommelighed i Statshusholdningen. — Indtil for faa Aar siden var det en Trosartikel hos Amerikanerne — en Tro, som ogsaa deltes af de liberale Partier i Europa —, at Nøden blandt de fortrykte Masser i den gamle Verden skyldtes aristokratiske og monarkiske Institutioner. Denne Tro er imid- lertid hurtig forsvundet, siden der under de Forenede Staters republikanske Styresæt er fremkommet social Elendighed af lig- nende Art. Men social Nød tilskrives endnu for en stor Del de uhyre Byrder, som de besinnende Statsstyrelser paalægger, — den uhyre Statsgæld, Hærene og Flaaderne, den Rutten med offentlige Midler, som er karakteristisk for baade monarkiske og republikanske Magthavere og særlig for Storbyernes Styrelse. Hertil kommer for de Forenede Staters Vedkommende Beskyttelses- toldens Plyndringssystem, der for hver 25 Cent, som kommer ind i Statskassen, tager en Dollar, ja maaske fire eller fem ud af Forbrugernes Lomme. Nu synes der at være en tydelig Sammenhæng mellem de umaadelige Summer, Folket saaledes berøves, og den Armod, der hersker i Underklasserne, og for en overfladisk Betragtning ligger det nær at tro, at en Formind- skelse af disse unyttige Byrder vil gøre det lettere for Fattigfolk at skaffe sig Brødet. — Men betragter vi Sagen nøjere, ser vi let, at dette ingenlunde vilde blive Følgen. En Formindskelse af det Beløb, der gennem Beskatning tages fra et Samfunds samlede Produktion, vilde være ensbetydende med en Forøgelse af dets Nettoproduktion, en Stigning af Arbejdets Produktions- evne. Og som Fordelene ved en saadan tilfalder Jordejerne, vil ogsaa Skattelettelsen gøre det. Det samlede Udbytte af Arbejde og Kapital i England bærei for Tiden Byrden af en uhyre Statsgæld, hele Statskirkevæsenet, et kostbart Hof og en vældig Flaade. Lad os tænke os at man slog en Streg over Statsgælden, ophævede Statskirken, lod Konge- familien sørge for sig selv, afskedigede Flaadens Officerer og Mandskab og solgte Skibene. En uhyre Formindskelse i Skat- terne vilde saaledes blive mulig. Men det vilde dog kun være