Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
160 Midlet. Sagen er, at de Egenskaber, som hæver os over Dyrene, hviler paa dem, som vi har tilfælles med dem, og at vor aande- lige og sædelige Natur kun kan udfolde sig, alt som vore rent dyriske Livsbehov tilfredsstilles. Tving et Menneske til stadig at trælle for at tilfredsstille sit dyriske Livs simpleste Fornøden- heder, og det vil miste al Tilskyndelse til Flid og Foretagsom- hed — Kilden til al Duelighed — og vil ikke gøre andet end hvad det er tvungen til. Gør et Menneskes Kaar saaledes, at de ikke kan blive meget værre og at der kun er ringe Udsigt til at forbedre dem, og det vil ophøre med at tænke ud over Dagen idag. Nægt Menneskene Fritid — og Fritid vil ikke sige Mangel paa Beskæftigelse, men Fritagelse for nødtvungent plag- somt Arbejde — og man kan ikke gøre dem intelligente, om man saa lader Børnene gennemgas den offentlige Skole fra Ende til anden og forsyner hver Mand med en Avis. Vel er det saa, at Kaarenes Forbedring hos et Folk eller en Klasse ikke altid straks giver sig Udslag i aandelig Fremgang. Forhøjet Løn kan jo endog i Begyndelsen lede til Dovenskab og Ud- svævelser. Men den vil dog tilsidst fremkalde forøget Driftighed og Intelligens. Sammenligninger mellem forskellige Lande, mel- lem samme Folk i forskellige Tidsrum og mellem de samme Mennesker, naar deres Kaar er ændret ved Udvandring, viser det samme uforanderlige Resultat, at de personlige Egenskaber, vi taler om, kommer for en Dag, saa snart de materielle Kaar bliver bedre, og forsvinder, naar de forværres. Fattigdom er den «Fortvivlelsens Sump», som Bunyan saa i sin Drøm, og hvori gode Bøger i al Evighed kan kastes uden Resultat. Vil man have 1 rællen til at udvise den frie Mands Dyder, maa man først gøre ham fri. 3) Arbejdersammenslutninger. — bordelingslovene, som vi nu kender dem, viser tydelig nok, at Arbejdersammenslutninger kan forhøje Lønnen. — At saadanne Sammenslutninger ikke kan frembringe nogen almen Forhøjelse af Lønnen, at enhver Lønforhøjelse for visse Arbejdere, som mulig opnaas, maa nedsætte Lønnen for andre Arbejdere eller ogsaa forringe Kapitaludbyttet, er Anskuelser, som udspringer af den Vrangforestilling, at Lønnen tages af Kapitalen. Den Løn- forhøjelse i særlige Fag, som Arbejdersammenslutninger har frem- kaldt, har ingensteds haft den Virkning at formindske Lønnen i andre Fag eller forringe Forretningsudbyttet. — Den Arbejdsgiver