Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Midlet.
Sagen er, at de Egenskaber, som hæver os over Dyrene,
hviler paa dem, som vi har tilfælles med dem, og at vor aande-
lige og sædelige Natur kun kan udfolde sig, alt som vore rent
dyriske Livsbehov tilfredsstilles. Tving et Menneske til stadig
at trælle for at tilfredsstille sit dyriske Livs simpleste Fornøden-
heder, og det vil miste al Tilskyndelse til Flid og Foretagsom-
hed — Kilden til al Duelighed — og vil ikke gøre andet end
hvad det er tvungen til. Gør et Menneskes Kaar saaledes, at
de ikke kan blive meget værre og at der kun er ringe Udsigt
til at forbedre dem, og det vil ophøre med at tænke ud over
Dagen idag. Nægt Menneskene Fritid — og Fritid vil ikke sige
Mangel paa Beskæftigelse, men Fritagelse for nødtvungent plag-
somt Arbejde — og man kan ikke gøre dem intelligente, om
man saa lader Børnene gennemgas den offentlige Skole fra Ende
til anden og forsyner hver Mand med en Avis.
Vel er det saa, at Kaarenes Forbedring hos et Folk eller
en Klasse ikke altid straks giver sig Udslag i aandelig Fremgang.
Forhøjet Løn kan jo endog i Begyndelsen lede til Dovenskab og Ud-
svævelser. Men den vil dog tilsidst fremkalde forøget Driftighed
og Intelligens. Sammenligninger mellem forskellige Lande, mel-
lem samme Folk i forskellige Tidsrum og mellem de samme
Mennesker, naar deres Kaar er ændret ved Udvandring, viser
det samme uforanderlige Resultat, at de personlige Egenskaber,
vi taler om, kommer for en Dag, saa snart de materielle Kaar
bliver bedre, og forsvinder, naar de forværres. Fattigdom er
den «Fortvivlelsens Sump», som Bunyan saa i sin Drøm, og
hvori gode Bøger i al Evighed kan kastes uden Resultat. Vil
man have 1 rællen til at udvise den frie Mands Dyder, maa man
først gøre ham fri.
3) Arbejdersammenslutninger. —
bordelingslovene, som vi nu kender dem, viser tydelig nok,
at Arbejdersammenslutninger kan forhøje Lønnen. — At saadanne
Sammenslutninger ikke kan frembringe nogen almen Forhøjelse
af Lønnen, at enhver Lønforhøjelse for visse Arbejdere, som
mulig opnaas, maa nedsætte Lønnen for andre Arbejdere eller
ogsaa forringe Kapitaludbyttet, er Anskuelser, som udspringer af
den Vrangforestilling, at Lønnen tages af Kapitalen. Den Løn-
forhøjelse i særlige Fag, som Arbejdersammenslutninger har frem-
kaldt, har ingensteds haft den Virkning at formindske Lønnen i
andre Fag eller forringe Forretningsudbyttet. — Den Arbejdsgiver