Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Utilstrækkeligheden af de sædv. anbef. Midler.
159
at bruge sine naturlige Evner bedre, og dette formaar det,
man kalder Oplysning, i saare mange Tilfælde slet ikke. Jeg
mindes en lille Pige, der var kommet temmelig langt i sin Geo-
grafi og Atronomi i Skolen, men blev meget forbauset over
at opdage, at hendes Moders Baggaard hørte med til Jordens
Overflade; og naar man taler med «studerede Folk», vil man
finde, at en god Del af deres Viden er af lignende Art. De
tænker sjælden bedre og sommetider ikke saa godt som Menne-
sker, der aldrig har gaaet i en højere Skole.
Dette faar nu være, som det vil; men det er i hvert Fald
klart, at hvis ikke Intelligens, som jo er eller i alle Fald skulde
være Undervisningens Maal, sætter Masserne i Stand til og driver
dem til at finde og fjerne Aarsagerne til den ulige Fordeling,
kan den kun indvirke paa Lønnen ved at forøge Arbejdets Pro-
duktionsevne. Den har altsaa samme Virkning som forøget Flid
og Duelighed, og kan kun forhøje den Enkeltes Løn, for saa
vidt som den gør ham overlegen over de andre. Den Gang, da
det var en sjelden Færdighed at kunne læse og skrive, blev en
Skriver højt anset og fik høj Løn, men nu, da det er nogtt
næsten alle kan, giver det ingen Fordel. Udbredelse af Kund-
skaber kan ikke, — uden for saa vidt de gør Menneskene mis-
fornøjede med den bestaaende Tingenes Tilstand, paa nogen
Maade forbedre Tilstanden blandt de laveste Klasser — «Sam-
fundets Sylbjælker», som de er bleven kaldt; de maa blive
paa Jorden, hvor højt end Overbygningen rejser sig. Ingen For-
øgelse i Arbejdsevne kan forhøje den almindelige Arbejdsløn,
saa længe Jordrenten opsluger Fremgangens Frugt.
Vel er det sandt, at større Dygtighed, Forsynlighed og
Intelligens hos de arbejdende Klasser i Regelen er forbunden
med bedre Kaar; men Kendsgerningerne viser, at dette er Virk-
ning, ikke Aarsag. Overalt, hvor de arbejdende Klassers Kaar
er forbedret, har Følgen været en Forbedring i deres personlige
Egenskaber, og hvor de har forværret sig, har det medført
aandelig Forringelse. Men ingensteds kan en Forbedring i Kaar
paavises som Følge af stigende Flid og Intelligens hos en Klasse
Mennesker, der maa slide for det blotte Livsophold, skønt disse
Egenskaber (eller snarere det, som følger med dem, de højere
Fordringer til Livet), naar man engang har tilegnet sig dem,
gør stærk og i mange Tilfælde tilstrækkelig Modstand mod en-
hver Forringelse af de ydre Kaar.