Fremskridt Og Fattigdom

158 Midlet. Det Enkelte kunde vel spare Penge af sin Løn, hvis han vilde leve som Franklin, da han i sin Læretid og som ung Haandværkssvend besluttede kun at spise Planteføde; og mangen fattig Familie kunde paa Franklins Vis komme bedre ud af det. Men hvis Arbejdsklassen besluttede sig til at leve paa denne Maade, vilde Følgen kun blive, at Lønnen vilde synke i Forhold, og den, der vilde afhjælpe Fattigdommen ved at lære Folk at spare, maatte snart se til at udtænke en endnu billigere Maade at holde Sjæl og Legeme sammen paa. Om de amerikanske Ar- bejdere under de nuværende Forhold vilde nøjes med kinesisk Levemaade, kom de snart til at nøjes med kinesisk Arbejdsløn. Man troede, at Indførelsen af Kartofler til Irland skulde forbedre de fattigere Klassers Kaar ved at forøge Forskellen mellem den Løn, de fik, og Udgifterne til deres Livsophold. Men det virke- lige Resultat var at Jordrenten steg og Lønnen gik ned, saa da Kartoffelsygen indtraf, betød det Hungersnød. Og paa lignende Maade vil ganske vist den Enkelte ved at arbejde ud over den sædvanlige Arbejdstid kunne forhøje sin Løn; men alles Løn kan ikke forhøjes paa denne Maade. Det er en bekendt Sag, at i de Fag, hvor Arbejdstiden er lang, er Lønnen ikke højere end der, hvor Arbejdstimerne er færre, i Alminde- lighed endog det modsatte, thi jo længere Arbejdstiden er, desto mere hjælpeløs og sløvet bliver Arbejderen. Paa samme Maade kan ganske vist den Arbejder, der tager Kone og Børn til Hjælp, forøge sine Indtægter; men i de Arbejdsgrene, hvor det er blevet sædvanligt, at Kone og Børn arbejder med, er hele Familiens Løn ingenlunde større end Familiefaderens i de Fag, hvor han i Regelen arbejder alene. De bøhmiske Cigarmagere i Ny Yorks Lejekaserner, som arbejder familievis, Mænd, Kvinder og Børn, har trykket Lønnen for Cigararbejderne saaledes ned, at den er lavere end den, Kineserne fik i San Francisko. Disse almene Fakta er vel kendte, de fornemste socialøko- nomiske Værker bekræfter, at det forholder sig saa, men for- klarer Sagen ud fra Malthus’ Theori. I Virkeligheden er Aar- sagen dog ikke Befolkningens Tryk paa Livsopholdet, men Jord- rentens Tryk paa Arbejdslønnen. Virkningerne af stigende Oplysning turde det være Umagen værd at ofre nogle Ord, thi der hersker en Tilbøjelighed til at tillægge Oplysning et Slags magisk Indflydelse. Men Oplysning er jo kun Oplysning, for saa vidt den hjælper Mennesket til