Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ir
168 Midlet.
* ’
dens Hær af Arbejdere i Stedet for de mange uafhængige Haand-
vævere, begynder ogsaa at gøre sig gældendende i Agerbruget.
Men naar en saadan Tendens hersker, maa alle Forholds-
regler, som søger at lette en videregaaende Udstykning, forblive
virkningsløse og alle Foranstaltninger til Fremtvingning af Ud-
stykningen virke hæmmende paa Produktionen. Thi dersom
Jordens Dyrkning kan foregaa mere økonomisk paa store Ejen-
domme end paa smaa, vil en Begrænsning af Ejendomsstørrelsen
svække Arbejdets og Kapitalens Produktivitet.
Men ikke blot dette. Den egentlig afgørende Indvending
mod al slig Begrænsningslovgivning er, at den ikke vilde sikre
os det, som det gælder om at naa: en retfærdig Fordeling af
Udbyttet. Den vil ikke formindske Jordrenten og kan derfor
ikke bringe Lønnen til at stige. Den kan muligvis gøre den
velhavende Klasse større, men den vil ikke forbedre Stillingen
for dem som tilhører den laveste Klasse.
Dersom man ved at sætte Lovskranker for, hvor megen
Jord den enkelte maatte besidde, og ved Ændringer i Arvelov-
givningen fik Storbritanniens nogle Tusinde Jordejere forøget til
to eller tre Millioner, saa vilde disse to eller tre Millioner ganske
vist vinde derved. Men den øvrige Del af Befolkningen vilde
ikke være bedre faren for det. Og dersom, — hvad aabenbart
er umuligt, — Jorden blev ligeligt fordelt mellem hele Befolk-
ningen og der blev givet Love, som satte en Stopper for Til-
bøjeligheden til Jordsamling ved Forbud mod at nogen ejede
niere end sin fastsatte Part, hvorledes skulde det da gaa med
Befolkningens Tilvækst?
Hvad der kan opnaas ved en vidtdreven Deling af Jorden,
kan man se i visse Egne af Frankrig og Belgien. At en saadan
Fordeling af Jorden i det hele taget er meget bedre og giver
Staten en meget fastere Grund at staa paa end den, som er
fremherskende i England, kan der ingen Tvivl være om. Men
at den ikke forhøjer Lønnen eller forbedrer de Klassers
Kaar, som alene har sit Arbejde at leve af, er lige saa klart.
Disse franske og belgiske Bønder øver cn Sparsommelighed saa
streng, at intet engelsk-talende Folk kjender noget lignende. Og
naar der i disse Egne ikke findes saa iøjnefaldende Kjendetegn
paa Fattigdom og Nød i Underklassen som paa den anden Side
af Kanalen, saa skyldes det, tror jeg, ikke blot denne Omstæn-
dighed, men ogsaa en anden, som forklarer, at den vidt drevne