Fremskridt Og Fattigdom

170 Midlet. Mig synes den netop af samme Grund fuld af Haab. Lad os opgive alle Forsøg paa at blive Jordmonopolets Onder kvit ved at sætte Skranker for Ejendomsstørrelsen. En lige Deling af Jorden er umulig, og alle Skridt i den Retning vilde kun yde Lindring, ikke Helbredelse, og det tilmed en Lindring som vilde hindre Anvendelsen af virkelige Helbredelses- midler. Ikke heller er det værdt at forsøge noget, som ikke falder i Traad med Samfundsudviklingens naturlige Retning og saa at sige svømmer med Tidens Strøm. At Udviklingen gaar i Retning af voksende Koncentration, kan der ikke være Tvivl om: — Menneskenes Sammendragning i Storbyer, Industriens Samling i store Fabriker o. s. fr. Om det saa er Bybudsforøet- ning, har vi nu Selskaber dertil. Alle Tidens Strømninger stiler mod Stordrift; for med heldigt Udfald at modstaa den maatte vi kvæle Dampen og afskedige Elektriciteten fra Menneskets Tjeneste. ANDET KAPITEL. Det rette Middel. Der gives blot én Vej til at fjerne et Onde, og det er at fjerne dets Aarsag. Vi har fundet, at Grundvolden for den Ulig- hed, som er den moderne Civilisations Skændsel og Fare, er den private Jordejendomsret. Fattigdommen bliver dybere, trods Rigdommens Vækst, og Arbejdslønnen trykkes ned, alt som Pro- duktionskraften tiltager, fordi Jorden, som er Kilden til al For- mue, er monopoliseret. For at udrydde Fattigdommen, for at gøre Arbejdslønnen til, hvad den retmæssig bør være, Arbejdets fulde Fortjeneste, maa vi derfor i Stedet for den private Ejen- domsret til Jorden sætte den fælles Ejendomsret. Intet andet Middel kan trænge ned til Ondets Rod — intet andet er der noget at haabe af. Vi maa gøre Jorden til fælles Ejendom. Vi er kommet til denne Slutning ved en Undersøgelse, hvor ethvert Skridt er bleven prøvet og sikret, før vi gik videre. Deduktion og Induktion har ført os til den samme Sandhed, at Jordejendoms-Ulighed nødvendigvis medfører ulige Formuesfor-