Fremskridt Og Fattigdom

Jordejernes Krav paa Erstatning. 187 fra en altfor nøje Betragtning af Menneskenes naturlige Rettig- heder. Den private Ejendomsret til Jord accepteres uden videre som en Kendsgerning eller forudsættes som nødvendig for en ordentlig Udnyttelse af Jorden og for Civilisationens Bestaaen. Den Undersøgelse, vi har foretaget, har imidlertid afgørende bevist, at den private Ejendomsret til Jord ikke kan forsvares af Nyttehensyn, men tværtimod er den store Grundaarsag til den Samfundssygdom, som truer den fremadskridende Civilisation. Nyttighedshensyn forener sig derfor med Retfærdighedsfølelsen om at fordre dens Afskaffelse. Og hvi skulde man da nøle? Hvad der bringer endogsaa dem til at nøle, som klart ind- ser, at Jorden retmæssig set er almen Ejendom, er den Ide, at siden vi saa længe har tilladt Folk at betragte Jorden som privat Ejendom, vilde vi ved at afskaffe denne forurette dem, som har gjort Regning paa at den vilde blive opretholdt, og at da det har været tilladt at have Jord som retmæssig Ejendom, vilde man ved paany at gøre Samfundets Ret gældende handle uret- færdigt mod dem, som har købt Jorden. Man paastaar derfor, at hvis vi vil afskaffe Jordejendomsretten, kræver Retfærdigheden, at vi maa give fuld Erstatning til de nuværende Ejere paa samme Maade, som den engelske Regering ved Slaveriets Op- hævelse i britisk Vestindien udbetalte Slaveejernc 360 Mill. Kr. Endogsaa Herbert Spencer, som i sin «Social Statics» saa klart har bevist Ugyldigheden al’ enhver formentlig Adkomst til udelukkende Ejendomsret til Jord, forsøger at understøtte denne Opfattelse ved at erklære, at en retfærdig Vurdering og Udlig- ning af de nuværende Jordejeres Fordringer er «en af de mest indviklede Opgaver, Samfundet en Gang vil faa at løse». Det er denne Tankegang, der har affødt det Forslag, som finder sine Talsmænd i Storbritannien, at Regeringen skulde ind- købe al Landets Jordejendom, og det var denne Tankegang, som bragte John Stuart Mill, uagtet han klart indsaa det grund-uret- færdige i privat Jordejendomsret, til at gøre sig til Talsmand ikke for fuld Tilbagetagelse afJorden, men blot for en Inddrag- ning af dens fremtidige Værdistigning. Uanset de praktiske Vanskeligheder, som vilde være for- bundet med Udførelsen af slige Planer, ligger deres Hovedfejl i Umuligheden af ved noget Kompromis at slaa Bro over Grund- forskellen mellem Ret og Uret. I samme Grad, som man skan- nede Jordejernes Interesser, vilde Folkets Interesser og Ret blive