Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordejernes Krav paa Erstatning.
189
vogtede sig vel for at fordre nogen. Og naar først Folket i et
Land som England eller de For. Stater har faaet en saa levende
Forstaaelse af Uretfærdigheden og Misfordelene ved den private
Jordejendomsret, at de vil forsøge at gøre Jorden til National-
ejendom, saa vil de ogsaa være rede til at gøre det paa en
meget mere ligefrem og let Maade end ved Køb. De vil ikke
gøre sig nogen Bekymring for Erstatning til Jordejerne.
Ejheller vilde det være ret at tænke paa noget saadant. At
en Mand som John Stuart Mill kunde lægge saa stor Vægt paa
Erstatning til Jordejerne, kan alene forklares af, at de gængse
socialøkonomiske Theorier blændede hans Syn for den fulde
Virkning af den private Jordejendomsret. Hildet, som han var,
i den malthusianske Læres Net, tilskrev han, som han udtrykke-
lig siger, «Naturens Karrighed, ikke Menneskenes Uretfærdighed»,
den Nød og Elendighed, som han saa omkring sig; og derfor
syntes Jordens Nationalisering ham at være en forholdsvis ube-
tydelig Sag, som ikke kunde bidrage noget synderligt til at ud-
rydde Elendighed og Fattigdom. Saa stor og ren. som han var
med sit varme Hjerte og ædle Sind, kom lian dog aldrig til at
se den virkelige Harmoni mellem de økonomiske Love eller til
at indse, hvorledes Fattigdom, Laster og Nedværdigelse udspringer
af denne ene'store Grund-Uret. Ellers kunde han aldrig have
skrevet denne Sætning: «Irlands Jord, Jorden i ethvert Land
tilhører dets Folk. De Personer, som kaldes Grundejere, har
hverken fra Moralens eller Retfærdighedens Synspunkt nogen Ret
til andet end Jordrenten eller Jordens Salgsværdi».
Hvilke selvmodsigende Ord! Naar et Lands Jord tilhører
Landets Folk, hvad Ret har da i Moralens og Retfærdighedens
Navn nogle enkelte Personer, som kaldes Grundejere, til Jord-
renten? Hvorfor skal Folket betale for sin egen Ejendom?
Herbert Spencer siger: «Dersom vi havde med de Menne-
sker at gøre, som oprindelig frarøvede Menneskeslægten dens
Arvelod, saa kunde vi gøre kort Proces med dem». Men hvor-
for ikke gøre Processen kort alligevel? Thi dette er jo ikke lig
Heste- eller Pengetyveri, som er forbi med det samme. Det er
et fortsat, uafladeligt Rov. Jordrenten tages ikke af Fortidens
Frembringelser, men af Nutidens. Det er en Skat, som stadig
og uafladelig tages fra Arbejdet. Hvert Øksehug, hvert Stempel
slag betaler Tribut; den beslaglægger Kapitalistens retmæssige
Løn og Frugterne af Opfinderens Ihærdighed; den tager sniaa