Fremskridt Og Fattigdom

Jordejernes Krav paa Erstatning. 189 vogtede sig vel for at fordre nogen. Og naar først Folket i et Land som England eller de For. Stater har faaet en saa levende Forstaaelse af Uretfærdigheden og Misfordelene ved den private Jordejendomsret, at de vil forsøge at gøre Jorden til National- ejendom, saa vil de ogsaa være rede til at gøre det paa en meget mere ligefrem og let Maade end ved Køb. De vil ikke gøre sig nogen Bekymring for Erstatning til Jordejerne. Ejheller vilde det være ret at tænke paa noget saadant. At en Mand som John Stuart Mill kunde lægge saa stor Vægt paa Erstatning til Jordejerne, kan alene forklares af, at de gængse socialøkonomiske Theorier blændede hans Syn for den fulde Virkning af den private Jordejendomsret. Hildet, som han var, i den malthusianske Læres Net, tilskrev han, som han udtrykke- lig siger, «Naturens Karrighed, ikke Menneskenes Uretfærdighed», den Nød og Elendighed, som han saa omkring sig; og derfor syntes Jordens Nationalisering ham at være en forholdsvis ube- tydelig Sag, som ikke kunde bidrage noget synderligt til at ud- rydde Elendighed og Fattigdom. Saa stor og ren. som han var med sit varme Hjerte og ædle Sind, kom lian dog aldrig til at se den virkelige Harmoni mellem de økonomiske Love eller til at indse, hvorledes Fattigdom, Laster og Nedværdigelse udspringer af denne ene'store Grund-Uret. Ellers kunde han aldrig have skrevet denne Sætning: «Irlands Jord, Jorden i ethvert Land tilhører dets Folk. De Personer, som kaldes Grundejere, har hverken fra Moralens eller Retfærdighedens Synspunkt nogen Ret til andet end Jordrenten eller Jordens Salgsværdi». Hvilke selvmodsigende Ord! Naar et Lands Jord tilhører Landets Folk, hvad Ret har da i Moralens og Retfærdighedens Navn nogle enkelte Personer, som kaldes Grundejere, til Jord- renten? Hvorfor skal Folket betale for sin egen Ejendom? Herbert Spencer siger: «Dersom vi havde med de Menne- sker at gøre, som oprindelig frarøvede Menneskeslægten dens Arvelod, saa kunde vi gøre kort Proces med dem». Men hvor- for ikke gøre Processen kort alligevel? Thi dette er jo ikke lig Heste- eller Pengetyveri, som er forbi med det samme. Det er et fortsat, uafladeligt Rov. Jordrenten tages ikke af Fortidens Frembringelser, men af Nutidens. Det er en Skat, som stadig og uafladelig tages fra Arbejdet. Hvert Øksehug, hvert Stempel slag betaler Tribut; den beslaglægger Kapitalistens retmæssige Løn og Frugterne af Opfinderens Ihærdighed; den tager sniaa