Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
190 Midlets Retfærdighed. Børn bort fra Leg og fra Skole og tvinger dem til at arbejde, før Benene i deres Lemmer er hærdnet Den fornedrer Menne- skene, gør dem dyriske og bitre. Den fylder Brændevinsknejper og Ølstuer med dem, som ikke har nogen Hygge i Hjemmet, den gør Ynglinge, som kunde være blevet nyttige Borgere, til Bøller og Tugthuskandidater, og fylder Bordellerne med unge Piger, som kunde have følt de rene Moderglæder; den sender Begærlighed og alle onde Lidenskaber hærjende ud over Sam- fundet, ligesom en haard Vinter driver Ulvene til Menneskenes Boliger; den undergraver vor Tro til Menneskene og fordunkler den retfærdige og kærlige Skabers Tanke, saa vi kun faar en blind og grusoni Skæbne at se. Den er ikke blot et Fortidsran, den er et Nutidsran — ct Ran, som berøver de Børn, der kommer til Verden, deres Fød- selsret! Hvorfor skulde vi da nøle med at gøre kort Proces med et saadant System? Er det, at jeg blev bestjaalet igaar og iforgaars og Dagen før nogen Grund til, at jeg skulde lade mig bestjæle idag og imorgen? Er der nogen Grund til deraf at drage den Slutning, at Tyven har erhvervet Hævdsret til at be- stjæle mig? Dersom Jorden tilhører Folket, hvorfor da vedblivende til- lade Jordejerne at tage Jordrenten, eller paa nogen Maade er- statte dem Tabet af den? Jordrente er jo ikke en Betaling for noget, som Jordejerne har udrettet. Den er Udtrykket for en Værdi, som det hele Samfund har skabt, og tilhører derfor og- saa nødvendigvis det hele Samfund. Lad os anstille en Prøve af Jordejernes Sag paa Grundsæt- ningerne for den borgerlige Lovgivning, hvorved Folks indbyrdes Rettigheder bestemmes. Jordejerne kan da i hvert Fald ikke beklage sig over dens Afgørelse, thi hele vor Lovgivning er op- bygget af og for Jordejerne. Hvad indrømmer nu Loven don uskyldige Ejer, ifald den Jord, som han har betalt sine Penge lor, viser sig at være andres retmæssiges Ejendom? — Aldeles intet. Loven siger ikke som John Stuart Mill: «Jorden tilhører A., derfor har B., som ansaa sig for dens Ejer, ikke Ret til noget andet end Erstatning for dens Værdis. Loven siger simpelt- hen: «Jorden tilhører A., lad derfor Øvrigheden sætte ham i Besiddelse af den». Og ikke engang det alene: Ifølge den bor- gerlige Lovgivning kan man, efter at have udleveret Jorden med alle dens Forbedringer, ovenikøbet gøres ansvarlig for de Ind-