Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
198 Midlets Retfærdighed. under Revolutionen og det første Kejserdømme fandt store Uddelinger og Salg Sted. Almenningernes Udstrækning i England under Feudaltiden han man slutte sig til af den Kendsgærning, at uagtet Adelen allerede under Henrik den Syvende begyndte at tilegne sig Almenningerne, blev der dog i Kraft af Love fra efter 1710 indhegnet ikke mindre end c. 6,000,000 Tnd. L. Fællesjord, deraf Vs Mill, først efter 1845. I Frankrig fandtes der desuden lige til Revolutionen en Skik med fuldstændig Lovs- kraft, hvorefter enhver havde Ret til uforstyrret at saa og høste paa Jord, som Ejeren forsømte at dyrke. Ikke blot Schweizernes «Almenning», Ditmarskernes «Mark», de ser- biske og russiske Landsbykommuner, ikke blot de lange Aaser, der hyppig ses paa Jorder i England, der nu er privat Ejendom, og som sætter Oldtids- forskeren i Stand til at opspore de Landstrækninger, hvor man i tidligere Dage drev Trevangsbrug, og hvoraf enhver Bymand aarlig fik sin Lod, - men selve de Samfundsindretninger, hvorunder den moderne Civilisation har udviklet sig, beviser hvor almindelig den fælles Ret til at benytte Jorden har været anerkendt og hvor fast denne Opfattelse sad. Endnu den Dag idag er ifølge de engelsktalende Folks Lovgivning Landsherren den eneste virke- lige Jordejer. Og de Formaliteter og Omstændeligheder, som endnu kræ- ves ved Overdragelse af Jordejendom, er intet andet end en nu meningsløs °g unyttig Levning af det højtidelige Samtykke, der fordum krævedes for Overdragelse af Rettigheder, som man ikke betragtede som tilhørende En- keltmand, men ølle Medlemmer uf Slægten eller Stammen. Den moderne Civilisations Udvikling siden Feudaltiden har arbejdet paa at udrydde den naturlige og oprindelige Forestilling om alles Besiddelsesret til Jorden. Saa stort Paradoks det end kan synes: — Frigørelsen fra Lensvæsenets Lænker ledsagedes af en Tendens til end yderligere at underkaste Jorden den Form af Ejendomsret, som medfører de arbejdende Klassers Trældom, og hvis Virkning nu begynder stærkt at føles over hele den civili- serede \ erden som et Jernaag, hvis Tryk ikke kan mildnes ved nogen Udvidelse af blotte politiske Rettigheder, og som Social- økonomerne fejlagtig tilskriver Naturlovenes Tryk, og Arbejderne «Kapitalens» Tyranni. Saa meget er sikkert, at i vore Dage er i Storbritannien Folkets Ret til dets Fædrenejord meget mindre anerkendt, end den var i Feudaltiden. Der er forholdsvis langt færre Jordejere, og deres Ejendomsret er meget niere absolut. De engang saa vidtstrakte Almenninger, som betød saa meget for de lavere Klassers Uafhængighed og Livsophold, er omtrent fuldstændig gaact over til privat Besiddelse; de store Kirkegodser anvendes nu til at berige Enkeltmennesker; de Forpligtelser, som paa- hvilede Krigerlenene, har man rystet af sig og kastet Byrderne