Fremskridt Og Fattigdom

200 Midlets Retfærdighed. tede den naturlige Forskel mellem Ejendomsret til Jord og til Ting. Lensbaronernes politiske Magt blev desuden ikke brudt ved Oprør af de Klasser, som tydeligst kunde føle Jordejendoms- rettens Uretfærdighed. Saadanne Opstande fandt ganske vist Sted Gang paa Gang, men undertryktes med frygtelig Grusomhed. Hvad der brød Baronernes Magt, var Haandværker- og Handels- standens Vækst, og mellem disses Arbejdsløn og Jordrenten findes der ikke saa iøjnefaldende Forbindelse. Disse Klasser havde desuden udviklet sig under et System af Gilder og Laug, Ind- retninger, der, som tidligere omtalt, satte dem i Stand til i nogen Grad at forskanse sig mod Virkningen af den almindelige Løn- lov, og som dengang meget lettere kunde holdes oppe end i vore Dage. Disse Klasser saa ikke og ser fremdeles ikke, at det er Jordejendonisforholdene, som til syvende og sidst be- stemmer Vilkaarene for det industrielle, sociale og politiske Liv. Saaledes har de alt gaaet i Retning af at sammensmelte Begrebet Jordejendomsret med Begrebet Ejendomsret til Arbejdsprodukter, ja man har endog gjort ligefremme Tilbageskridt, der er blevet hilst som Fremskridt. Den franske grundlovgivende Forsamling troede i 1789, at den bortfejede en Levning af Tyranniet, da den afskaffede Tienden og bestemte, at Præsteskabet skulde under- holdes af den almene Beskatning. Abbé Sieyes stod alene med den Erklæring, at man ganske simpelt eftergav Jordejerne en Skat, (som var et af de Vilkaar, paa hvilke de havde overtaget deres Jord), for i Stedet at lægge den paa Folkets Arbejde. Men forgæves. Da Abbé Sieyes var Præst, saa man i ham en For- svarer af Standsinteresser, skønt han netop forsvarede Menneske- rettighederne. I denne Tiende har det franske Folk bortkastet en stor Statsindtægt, der ikke tog en Øre fra Arbejde eller Kapital. Paa samme Maade var det med Afskaffelsen af de militære Len i England. Denne Bestemmelse var ikke andet end en Ud- slettelse, hvorved Lensbesidderen befriede sig for Forpligtelser, der paahvilede dem som Indehavere af Folkets Fællesgods, og i Stedet lagde dem paa hele Folket ved at beskatte alt For- brug; og dog gaar og gælder det endnu for en Sejr for Fri- hedsaanden. Men netop her ligger Kilden til Englands umaade- lige Statsgæld og tunge Skattebyrde. Havde man i det Sted for- andret Formen for disse Lens-Forpligtelser paa tidssvarende Maade,