Fremskridt Og Fattigdom

Den private Jordejendom historisk betragtet. 201 saa havde de engelske Krige aldrig behøvet at paadrage Folket et eneste Punds Statsgæld, og Englands Arbejde og Kapital havde ikke behøvet at beskattes med en eneste Shilling til Underhold af et Hærvæsen. Alt dette vilde Jordrenten have ydet, som Jord- ejerne lige siden den Tid har tilegnet sig til egen Fordel. De engelske Jordejere fik deres Jord paa Vilkaar, som endog under Normannertidens tynde Befolkning paalagde dem Forpligtelsen til paa Opbud at stille i Marken 60,000 fuldt udrustede Ryttere og desforuden at udrede forskellige Afgifter. Efter en lav Be- regning vilde Pengeværdien af disse Byrder og Afgifter sandsyn- ligvis svare til Halvdelen af Jordrentens Værdi. Havde Jord- ejerne været holdt til at opfylde disse Forpligtelser, og havde man ikke tilladt dem at indtage Fællesjord undtagen paa lig- nende Vilkaar, saa vikle den Indtægt, som i vore Dage aarlig var kommet det engelske Folk til Gode fra Englands Jord, ud- gøre en mange Millioner større Sum, end Kongerigets samtlige Indtægter for Øjeblikket. England kunde da have nydt en ab- solut Nærings- Handelsfrihed. Mun havde ikke behøvet no^en Told eller Afgifter, ingen Indtægtsskat, og vilde desuagtet have kunnet bestride alle de nuværende Statsudgifter og anvende et stort Overskud til andre almennyttige Formaal. Naar vi ser tilbage paa tidligere Tider, saa langt der findes en Straale af Historiens Lys til at vejlede os, finder vi, at alle Folk oprindelig har anerkendt den fælles Ejendomsret til Jorden, og at den private Jordejendomsret er et Overgreb, affødt af Vold og Svig. Som Madame de Staél siger: «Friheden er gammel». Op- søger vi de ældste Traditioner, vil vi altid finde, at Retfærdig- heden har havt Prioriteten.