Fremskridt Og Fattigdom

VIII MIDLETS BRUG. FØRSTE KAPITEL. Privat Ejendomsret til Jorden er uforenelig med den bedste Udnyttelse af Jorden. Af Tilbøjeligheden til at sammenblande væsentligt og uvæsent- u ligt er der opstaaet en Vildfarelse, som Lovskriverne har gjort deres Bedste for at vedligeholde — den Vildfarelse nemlig, at privat Jordejendomsret er nødvendig for ordentlig Brug af Jorden, saa det vilde være at vende tilbage til Barbariet, om man atter gjorde Jorden til almen Ejendom. Denne Vildfarelse kan sammenlignes med den Forestilling, som efter Charles Lambs Fortælling saa længe herskede blandt Kineserne, efter at man tilfældigvis ved Nedbrændeisen af Ho-tis Hytte havde opdaget, hvor godt stegte Smaagrise smagte, nemlig at man for at stege en Gris maatte sætte Ild paa et Hus. Men medens det var nødvendigt at en Vismand fremtraadte for at lære Folket, at man kunde stege Grise uden at opbrænde Huse, saa behøver man ikke at være Vismand for at se, at hvad der kræves til Jordens Forbedring, er ikke absolut Jordejendomsret, men Sikkerhed for Udbyttet af de Forbedringer, man udfører. Thi det er jo en dagligdags Ting, at Brug og Ejendomsret er adskilt, at Jord forbedres af Mennesker, som ikke ejer den. Størstedelen af Storbritanniens Jord dyrkes af Folk, som ikke ejer den, Størstedelen al Husene i London er opført paa frem- med Grund, og selv i de Forenede Stater raader det samme Sy- stem overalt i større eller mindre Udstrækning.