Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Virkningen paa Produktionen.
221
At afskaffe Skatter, som nu direkte og indirekte hemmer
ethvert Hjul i Ombytningsmaskineriet og trykker paa enhver
Form af Næringsfrihed, vilde være det samme som at tage en
umaadelig Vægt af en stærk Springfjeder. Produktionen vilde
vaagne med ny Energi og Forretningslivet faa en Fart, som vilde
føles lige til de fjærneste Aarer. Det nuværende Skattesystem virker
paa Handelen som kunstige Ørkener og Bjærgkæder; det koster
niere at bringe Varer gennem Toldboden end at transportere
dem Jorden rundt. Det virker paa Flid, Dygtighed og Driftig-
hed som et Mulkt-System. Har jeg arbejdet strængere og bygget
mig et godt Hus, medens du nøjes med at leve i en Rønne, saa
kommer Skatteopkræveren nu hvert Aar og afkræver mig en
Mulkt for min Driftighed. Har jeg sparet, medens du ødslede,
saa bliver jeg mulkteret, medens du gaar fri. Bygger en et
Skib, saa lader vi ham betale for denne hans Frækhed, aldeles
som om han havde udført en statsskadelig Handling; oprettes
en Fabrik, saa tager vi hvert Aar ved Beskatning fra den saa
meget, som i og for sig vilde udgøre et ganske pænt Udbytte.
Vi siger, at vi trænger til Kapital, men dersom nogen samler
Kapital eller bringer den hid, saa lader vi ham betale Afgift,
som for et Privilegium. Vi skatlægger den Mand, som bedækker
øde Marker med bølgende Korn; vi paalægger den Bøder, som
tørlægger Sumpe. Saadanne Skatter er aabenbart i Slægt med
den ægyptiske Paschas Skat paa Daddeltrær. Bevirker de end
ikke, at Træerne bliver fældet, saa holder de i det mindste Folk
tilbage fra at plante.
Men afskaffedes al denne Skattebyrde, kunde Staten i Stedet
for som nu at sige til Producenten: «Jo mere du øger Nationens
Formue, destQ højere skal du beskattes!» sige til ham: «Vær
saa flittig, saa foretagsom, som du kan, du skal beholde din
Løn ubeskaaren! Vi ønsker ikke at straffe den, der faar to
Straa til at vokse der, hvor der før kun voksede et.»
Og vil ikke Staten vinde ved saaledes at vægre sig ved
at slagte den Gaas, som lægger Guldæg, at binde Munden paa
den Okse, som tærsker? Samfundets Lov er én for alle, lige
saa vel som alle for én. Ingen kan beholde for sig selv det
gode, han gør, lige saa lidt som det onde. Naar en Mand
planter et Frugttræ, vil ogsaa andre nyde godt af den forøgede
Tilførsel af Frugt; Fuglene, som det giver Ly, flyver vidt over
Landet, Regnen, som det hjælper til at fremkalde, falder ikke