Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
Virkningen paa Produktionen. 221 At afskaffe Skatter, som nu direkte og indirekte hemmer ethvert Hjul i Ombytningsmaskineriet og trykker paa enhver Form af Næringsfrihed, vilde være det samme som at tage en umaadelig Vægt af en stærk Springfjeder. Produktionen vilde vaagne med ny Energi og Forretningslivet faa en Fart, som vilde føles lige til de fjærneste Aarer. Det nuværende Skattesystem virker paa Handelen som kunstige Ørkener og Bjærgkæder; det koster niere at bringe Varer gennem Toldboden end at transportere dem Jorden rundt. Det virker paa Flid, Dygtighed og Driftig- hed som et Mulkt-System. Har jeg arbejdet strængere og bygget mig et godt Hus, medens du nøjes med at leve i en Rønne, saa kommer Skatteopkræveren nu hvert Aar og afkræver mig en Mulkt for min Driftighed. Har jeg sparet, medens du ødslede, saa bliver jeg mulkteret, medens du gaar fri. Bygger en et Skib, saa lader vi ham betale for denne hans Frækhed, aldeles som om han havde udført en statsskadelig Handling; oprettes en Fabrik, saa tager vi hvert Aar ved Beskatning fra den saa meget, som i og for sig vilde udgøre et ganske pænt Udbytte. Vi siger, at vi trænger til Kapital, men dersom nogen samler Kapital eller bringer den hid, saa lader vi ham betale Afgift, som for et Privilegium. Vi skatlægger den Mand, som bedækker øde Marker med bølgende Korn; vi paalægger den Bøder, som tørlægger Sumpe. Saadanne Skatter er aabenbart i Slægt med den ægyptiske Paschas Skat paa Daddeltrær. Bevirker de end ikke, at Træerne bliver fældet, saa holder de i det mindste Folk tilbage fra at plante. Men afskaffedes al denne Skattebyrde, kunde Staten i Stedet for som nu at sige til Producenten: «Jo mere du øger Nationens Formue, destQ højere skal du beskattes!» sige til ham: «Vær saa flittig, saa foretagsom, som du kan, du skal beholde din Løn ubeskaaren! Vi ønsker ikke at straffe den, der faar to Straa til at vokse der, hvor der før kun voksede et.» Og vil ikke Staten vinde ved saaledes at vægre sig ved at slagte den Gaas, som lægger Guldæg, at binde Munden paa den Okse, som tærsker? Samfundets Lov er én for alle, lige saa vel som alle for én. Ingen kan beholde for sig selv det gode, han gør, lige saa lidt som det onde. Naar en Mand planter et Frugttræ, vil ogsaa andre nyde godt af den forøgede Tilførsel af Frugt; Fuglene, som det giver Ly, flyver vidt over Landet, Regnen, som det hjælper til at fremkalde, falder ikke