Fremskridt Og Fattigdom

222 Midlets Virkninger. alene paa Ejerens Mark; ja endog den, hvis Øje blot i Afstand hviler paa det, giver det et Indtryk af Skønhed. Og saaledes med alt: Opførelsen af et Hus eller en Fabrik, Bygningen af et Skib eller en Jernbane gavner ikke blot dem, som det bringer direkte Fordel. Naturen ler ad Gnieren. Han er ligesom Egernet, der gemmer sine Nødder og siden glemmer at grave dem op igen: de spirer og bliver til Træer! Staten kan rolig lade den enkelte Producent beholde alt, hvad der ægger ham til Virksomhed, lade Arbejderen beholde den fulde Løn for hans Arbejde og Kapitalisten hele Udbyttet af hans Kapital. Thi jo mere Arbejdet og Kapitalen producerer, desto større bliver det almene Formuesforraad, som alle kan nyde godt af. Og i Jordens Værdi har denne almene Vindst sit bestemte og haandgribelige Udtryk. Her er el Fond, som Staten kan tage, medens den lader Kapital og Arbejde beholde sin fulde Løn. Og Fondet vokser med den voksende Virksomhed. Men at flytte Skattebyrden fra Produktion og Omsætning over paa Jordværdien vilde ikke blot give al Produktion ny Fart, men ogsaa aabne nye Virkefelter for den. Thi under saa- danne Forhold vilde ingen skøtte om at beholde Jord, som han ikke brugte, og den Jord, som nu unddrages fra Benyttelse, vilde overalt aabnes for Dyrkning. Jordens Salgspris vilde falde, Jordspekulationen vilde faa sit Dødsstød. Millioner af Tnd. Land Spekulationsjord, som Nybyggerne nu udestænges fra paa Grund af opskruede Priser, vilde de nuværende Ejere skyndsomst sælge til lav Pris I 25 Miles Omkreds omkring San Francisko vilde Jord nok blive lagt aaben til — selv med den nuværende Dyrk- ningsmaade — at forslaa til en agerdyrkende Befolkning saa stor som den, der nu lever spredt lige fra Oregon til den meksi- kanske Grænse — en Afstand paa henimod 200 Mil. Om det saa er i det tæt befolkede England vilde en saadan Skattepolitik aabne for Dyrkning mange hundrede tusinde Tnd. Ld., som nu bruges til private Parker, Dyrehaver og Jagtmarker. Og dette gælder ikke blot Agerjord men al Jord. Ogsaa Byggegrunde og Malmlejer vilde altsaa blive gjort tilgængelige; Ingen vilde i Længden kunne holde Jord midt i en By borte fra dens mest fordelagtige Benyttelse eller i Byens Omegn fordre mere for den, end hvad den virkelig i Øjeblikket er værd til Bi ug. Beskatningen vilde ikke som nu virke som en Bødestraf for Forbedringer, men tværtimod som en Spore til Forbedring.