Fremskridt Og Fattigdom

Virkninger paa Produktionen. 223 Den, som laa inde med udyrket Jord, vikle blive lige saa højt beskattet, som om hans Jord var bedækket med Huse og Lader, med Afgrøder og Kvæghjorder. Ejeren af en øde Tomt i en By vilde komme til at betale lige saa meget for den Fornøjelse at holde andre Folk borte fra den, som hans Nabo, der havde bygget et smukt Hus paa sin Grund. Det vilde koste lige saa meget at have en Række faldefærdige Rønner staaende paa værdi- fuld Jord, som et stort Hotel eller prægtige Forretningsbygninger. Saaledes vilde den Præmie forsvinde, som nu overalt maa betales just der, hvor Arbejdet er mest produktivt, inden man kan faa Lov at tage fat. Landmanden behøvede ikke at udbetale Halvdelen af hvad han ejer eller pantsætte sit Arbejde i aarevis for at faa Jord til Dyrkning; den, som byggede sig et Hus i en By, vilde ikke behøve at give lige saa meget for en Smule Grund, som Huset selv vil koste. Og den Grundværdi-Afgift som aarlig betaltcs til Staten, vilde erstatte alle de Skatter, som nu lægges paa Forbedringer, Maskiner og Varer. Hvad vilde ikke en saadan Forandring betyde for Arbejds- markedet. Konkurrencen vilde ikke længere være ensidig, som nu. I Stedet for, at Arbejderne nu konkurrerer indbyrdes om Sysselsættelse og derved trykke Lønnen ned til Grænsen for det strængt nødtørftige, vilde Arbejdsgiverne overalt komme til at konkurrere om Arbejdere, og Lønnen stige til sin Højdegrænse: Arbejdets fulde Værd. Thi den største af alle «Arbejdsgivere» vilde da være kommet ind paa Arbejdsmarkedet — en Konkur- rent, hvis Efterspørgsel ikke ophører, før al Mangel er ophørt — Arbejdernes egen Efterspørgsel efter Arbejdskraft. Arbejdsgiverne vilde ikke blot blive nødte til af overbyde andre Arbejdsgivere (alk* ansporet af livligere Forretningsvirksomhed og voksende Udbytte), men maatte ogsaa overbyde, hvad Arbejderne selv saa sig i Stand til at tjene paa egen Haand, da Naturen laa aaben for dem, frigjort for Monopolisering. — Vi skulde da ikke læn- gere have det triste Skuespil for Øje: arbejdsvillige Mennesker, som ikke kan komme til at anvende deres Arbejde paa at skaffe sig, hvad de trænger til. De stadig tilbagevendende lammende Kriser vilde høre op, Eftcrspørglen og Tilbud vilde holde Skridt med hinanden og Velstanden stige over det hele.