Fremskridt Og Fattigdom

Virkningen paa Fordelingen. 225 som nu er monopoliserede. Arbejde og Kapital vilde saaledes ikke blot blive fri for de Skatter, de nu maa bære, men ogsaa absolut vinde ved Jordprisernes Nedgang fra Spekulationshøjden. Men herved vilde der fremkaldes ny og stedse livligere Fremskridt, der vilde bringe Jorden til at stige i Værdi, ikke paa Bekostning af Løn og Rente, men ved ny Fremgang i Pro- duktionen; og da Jordrenten jo nu gik i Statskassen, vilde Stig- ningen komme alle Samfundsmedlemmer til Gode. Og saaledes vilde da med Fremskridtet Massernes Stilling uafladelig for- bedres. Ikke blot en enkelt Klasse vilde blive rigere og bedre stillede, men alle. Thi den forøgede Produktionskraft, som frem- kaldes ved forøget Folkemængde, arbejdssparende Opfindelser o. s. v., kunde nu ikke monopoliseres af nogen. Hvad der ikke direkte kom Arbejde og Kapital til Gode i Form af forhøjet Ar- bejdsløn og Rente, vikle gaa til Staten, det vil sige til Samfundet i dets Helhed. Den Frihed og Lighed, som man nu blot kan finde i sparsomt befolkede Egne, vilde da kunne forenes med alle de umaadelige materielle og aandelige Fordele, en tæt Be- folkning medfører. Og hvorledes vilde ikke denne Udjævning i Formuesfor- delingen virke tilbage paa Produktionen, hindre Kraftspild og øge Kræfterne. — Var det muligt i Tal at udtrykke det lige- fremme Pengetab, som Samfundet lider ved de sociale Misfor- hold, der nu fordømmer store Folkelag til Fattigdom og Last, vilde Summen blive til at forfærdes over. England underholder paa det offentlige Fattigvæsen over en Million Fattige! Men de Summer, der gives ud af offentlige Midler, og ved privat Vel- gørenhed, er endda kun den mindste Post i det lange Regn- skab. AI den Tid og Kraft, som gaar tabt, Omkostningerne ved de Letsindigheds- og Dagdrivervaner, som paa denne Maade fremkaldes, det Pengetab (for ikke at tale om Tab af anden Art), som aabenbarer sig i den frygtelige Dødelighed, særlig blandt Bør- nene i de fattigere Klasser, den Ødselhed, hvorom de Brændevins- slotte og Kipper vidner, der vokser i Tal, alt eftersom Fattig- dommen øges, <len Skade og Udgift, der foraarsages af det Sam- fundets Udskud, som avles af Fattigdommen og Elendigheden — Tyve, Tøjter, Tiggere og Landstrygere, alt dette udgør Poster i den Sum, som den nuværende uretfærdige og ulige Formues- fordeling tager fra den samlede Indtægt, Samfundet ellers kunde nyde godt af. Men ikke en Gang hermed er Regnskabet sluttet. George: Fremskridt og Fattigdom. 15