Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
Virkningen paa Fordelingen. 227 sparende Maskiners Skadelighed for de arbejdende Klasser, som man nu saa ofte bliver Vidne til, og som gør, at saa mange Folk trods alle Fornuftgrunde betragter Maskiner som et Onde i Stedet for en Velsignelse, vilde da forsvinde. Enhver ny i Menneskets Tjeneste anvendt Kraft vilde forbedre alles Kaar. Og ud af den almene Intelligens og Aandsvirksomhed, som vilde blive Følgen af denne almene Forbedring i Kaar, vilde der frem- gaa nye Kraftudfoldelser, som vi nu ikke engang kan drømme om. Men jeg vil ikke benægte og ønsker heller ikke at lukke Øjet for den Kendsgærning, at den ligeligere Formuesfordeling paa den anden Side vilde formindske Stræbet efter Rigdom. Det Syn, man nu har for Øje, at Mennesker, som dog kun har nogle faa Aar at leve i, borttræller deres Tid for tilsidst at kunne dø rige, er i sig selv saa unaturligt og urimeligt, at i en Samfunds- tilstand, hvor Frygten for Mangel er uddød, og dermed tillige den misundelige Beundring, hvormed Mængden nu ser paa Ejerne af store Rigdomme, vilde den, som slider og slæber for at erhverve mere, end han vel kan bruge, blive betragtet med de samme Øjne, hvormed vi nu om Stunder vilde betragte en Mand, som stablede et halvt Dusin Hatte paa sit Hoved. Er enhver sikker paa at kunne faa nok, vil ingen bryde sig om at gøre sig til Pakæsel. Men selv om denne Spore til Produktion faldt bort, kunde vi da ikke klare os den foruden? De Farer, som truer vor Civilisation, skyldes ikke Produktions-Driftens Slappelse. Hvad den lider af og hvad den maa dø af, dersom der ikke bliver anvendt noget Middel derimod, er Fordelingens Ulighed. TREDJE KAPITEL. Virkningen paa Enkeltmennesker og Klasser. Naar man foreslaar at lægge alle Skatter paa Jordværdien saa vil rimeligvis i Begyndelsen og man vil sikkert forsøge at Land og i By Frygt og fortælle paa at berøve dem deres surt Øjebliks Overvejelse vil vise, at alle Jordejere komme i Oprør, indgyde de smaa Jordejere paa dem, at dette Forslag gaar ud erhvervede Ejendom. Men et Reformen maa tiltale alle dem, 15*