Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Virkningen paa Fordelingen.
227
sparende Maskiners Skadelighed for de arbejdende Klasser, som
man nu saa ofte bliver Vidne til, og som gør, at saa mange
Folk trods alle Fornuftgrunde betragter Maskiner som et Onde
i Stedet for en Velsignelse, vilde da forsvinde. Enhver ny i
Menneskets Tjeneste anvendt Kraft vilde forbedre alles Kaar.
Og ud af den almene Intelligens og Aandsvirksomhed, som vilde
blive Følgen af denne almene Forbedring i Kaar, vilde der frem-
gaa nye Kraftudfoldelser, som vi nu ikke engang kan drømme om.
Men jeg vil ikke benægte og ønsker heller ikke at lukke
Øjet for den Kendsgærning, at den ligeligere Formuesfordeling
paa den anden Side vilde formindske Stræbet efter Rigdom. Det
Syn, man nu har for Øje, at Mennesker, som dog kun har nogle
faa Aar at leve i, borttræller deres Tid for tilsidst at kunne dø rige,
er i sig selv saa unaturligt og urimeligt, at i en Samfunds-
tilstand, hvor Frygten for Mangel er uddød, og dermed tillige den
misundelige Beundring, hvormed Mængden nu ser paa Ejerne af
store Rigdomme, vilde den, som slider og slæber for at erhverve
mere, end han vel kan bruge, blive betragtet med de samme
Øjne, hvormed vi nu om Stunder vilde betragte en Mand, som
stablede et halvt Dusin Hatte paa sit Hoved. Er enhver sikker paa
at kunne faa nok, vil ingen bryde sig om at gøre sig til Pakæsel.
Men selv om denne Spore til Produktion faldt bort, kunde
vi da ikke klare os den foruden? De Farer, som truer vor
Civilisation, skyldes ikke Produktions-Driftens Slappelse. Hvad
den lider af og hvad den maa dø af, dersom der ikke bliver
anvendt noget Middel derimod, er Fordelingens Ulighed.
TREDJE KAPITEL.
Virkningen paa Enkeltmennesker og Klasser.
Naar man foreslaar at lægge alle Skatter paa Jordværdien
saa vil rimeligvis i Begyndelsen
og man vil sikkert forsøge at
Land og i By Frygt og fortælle
paa at berøve dem deres surt
Øjebliks Overvejelse vil vise, at
alle Jordejere komme i Oprør,
indgyde de smaa Jordejere paa
dem, at dette Forslag gaar ud
erhvervede Ejendom. Men et
Reformen maa tiltale alle dem,
15*