Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
Midlets Virkninger.
som ikke i langt højere Grad er Jordejere end de er Arbejdere
eller Kapitalister eller begge Dele. Ja, det vil endog vise sig,
at uagtet de større Jordejere vistnok relativt vil tabe, vil dog
selv de absolut taget vinde, paa Grund af det ved Reformen frem-
kaldte Opsving i al Virksomhed — for ikke at tale om de endnu
langt større Fordele, som sundere Samfundsforhold fører med sig.
I et foregaaende Kapitel har jeg undersøgt Spørgsmaalet
om, hvad man skylder de nuværende Jordejere, og har paavist,
at de ikke har noget retmæssigt Krav paa Erstatning. Men der
er endnu en anden Grund til, at vi kan lade al Tanke om Er-
statning fare. De vil nemlig i Virkeligheden ingen Skade lide.
Det falder af sig selv, at den Forandring, jeg foreslaar, i
høj Grad vil gavne alle dem, som lever af Løn, enten det nu
er for Haandens eller Aandens Arbejde — Daglønnere, Haand-
værkere, Kontorfolk og alle Slags Fagmænd. Det er ogsaa tyde-
ligt, at det vil bringe alle dem Fordel, som lever dels af Løn,
dels af Kapitalindtægt — Købmænd, Fabrikanter osv., ligefra
Bissekræmmeren og Fragtmanden til Dampskibsrederen. Og
ligesaa tydeligt er det, at den vil øge deres Indkomst, hvis Ind-
tægter skriver sig fra Kapital-Anbringelse i andet end Jord, (dog
maaske med Undtagelse af Ejerne af Statsobligationer og lign.,
der giver fast Rente, og som sandsynligvis paa Grund af Rente-
fodens Stigning vil synke i Salgsværdi, om end Indtægten af
dem vil vedblive at være den samme).
Lad os nu tænke os en Husejer, — en Haandværker, Køb-
mand eller anden Næringsdrivende, som har skaffet sig en
Grund og et Hus, hvor han bor, og som han har Glæde af at
tænke sig som et Sted, hvorfra hans Familie i Tilfælde af hans
Død ikke skal kunne fordrives. Han vil ikke komme til at lide
nogen Skade ved Reformen, tværtimod. Salgsværdien af hans
Grund vil ganske vist synke eller endog helt forsvinde. Men
derved lider han dog kun et Tab i samme Forstand, som en Mand,
der har købt sig et Par Støvler, lider Tab ved et senere Fald i
Prisen paa Fodtøj: Hans Støvler vil gøre ham den samme Nytte
som før, og det næste Par, han køber, kan han faa billigere.
Paa samme Maade med Husejeren; han vil have samme Nytte
af sin Grund som før, og om han siden vil bygge Huse til sine
Børn, naar de vokser op, saa vil han kunne faa Byggegrunde
ganske anderledes let. Ogsaa i andre Henseender vilde han
straks vinde betydelig. Thi uagtet han kom til at betale større